99 / 220
stadig kun tre timer om ugen, udlånstallene var stadig lige små, og
Tørning oppebar stadig kun de 60 kr. i kvartalet, som magistraten op
rindelig havde betænkt ham med, ligesom rengøringsdamen stadig
pænt måtte klare sig for sine
10
kr. i kvartalet.
Ved verdenskrigens udbrud blev der tillagt nogle biblioteker i yder
distrikterne en ny, speciel funktion, nemlig forsyningen af sikrings
styrkens mandskab med læsestof. Der blev indrettet læsestuer, hvor
blade, tidsskrifter og delvis skrivematerialer blev stillet til rådighed
for de indkaldte, ligesom der til hjemlån blev indkøbt et vandrebiblio-
tek, som cirkulerede mellem læsestuerne. Biblioteket i Brønshøj var et
af de steder, som måtte påtage sig denne udvidelse af det normale ar
bejde, men da der på samme tid blev indrettet en læsestue i Husum
Asyl, som jo lå nærmere Vestvolden og soldaternes indkvarteringsste
der, har Brønshøj formentlig ikke mærket noget stærkt øget arbejds
pres. Et sådant afspejler sig i hvert fald ikke i udlånstallene for disse
år. Muligvis som følge af det ekstra ansvar, som driften af en bered
skabslæsestue medførte, forhøjedes Tørnings løn i 1914 til 70 kr. i
kvartalet, men rengøringsdamen måtte hele krigen igennem nøjes med
sine vante
10
kr.
Tørning trak sig tilbage som bibliotekar ved udgangen af 1922 og
efterlod sig et lille, men efter forholdene velfungerende bibliotek. Det
følgende år blev biblioteket betjent af skiftende bibliotekarer fra
kredsbiblioteket i Griffenfeldsgade, men i maj 1924 tiltrådte Grete
Karl Sørensen som fast bibliotekar i Brønshøj, en stilling som hun
bevarede til sin fratræden i 1966. Hun var vokset op i Rytterskolen,
hvor hendes far en overgang havde tjenestebolig i sin egenskab af in
spektør ved Brønshøj skole. Hun havde som ung pige været låner på
biblioteket, og nu rykkede hun altså ind som daglig leder. Hun har
skildret sine indtryk af sine første år i biblioteket: »Nu var skolebor
dene (i udlånslokalet) væk, men forholdene var ret primitive. Telefon
havde vi ikke; vi måtte gå på kroen gennem skænkestuen, når vi skulle
telefonere. Man kom ind i en gang, med den senere læsesal til højre og
udlånet til venstre. Halvdelen af gangen var skilt fra. Der havde vi
vores »spisestue«. - De første år var vi to om aftenen, én i middagsåb
ningstiden (stadsbibliotekaren holdt ellers ikke af at man var alene;
men jeg var jo »gammel« - hele 23 år). Der var jo heller ikke så mange
lånere endnu (ca. 800); de kom først, da kloakeringen kom til Brøns
96