103 / 220
lokaler til at videreføre undervisningen. Biblioteket stillede beredvil
ligt læsesalen, studiekredsværelset og børnebiblioteket til rådighed om
formiddagen og udskød åbningen af læsesalen fra kl. 10 til kl. 12. Sko
lens benyttelse af biblioteket varede helt frem til november, men blev
midlertidigt afbrudt, da politiet dagen efter befrielsen tog alle lokaler
i brug som interimistisk politistation.
Arene efter krigen medførte som venteligt en afmatning af virksom
heden, selv om man prøvede at stimulere interessen for biblioteksbe
nyttelse, bl. a. ved at indføre orientering for de ældre skoleklasser i
voksenafdelingen. Skoleorientering havde tidligere udelukkende væ
ret foretaget af børnebiblioteket, der ligeledes havde været ene om at
lave lånerarrangementer i form af eventyrtimer eller teaterforestillin
ger. Opsøgende virksomhed, som man eksperimenterede med på flere
andre distriktsbiblioteker i de år, fandt ikke sted i Brønshøj og havde
heller aldrig været forsøgt. Før krigen havde biblioteket haft for travlt
med at etablere sig og under krigen med at overleve til at tænke i nye
baner. En vis konservatisme i opfattelsen af, hvilke krav man skulle
stille til biblioteksvirksomhed, prægede biblioteket gennem 50erne og
først i 60erne. Det var ikke fra Brønshøj, man skulle vente nye signa
ler, men måske passede biblioteket derved godt til sin bydel, og det er
slet ikke sikkert, at en mere aggressiv markedsføring af biblioteket
ville have vundet gehør hos befolkningen. Under alle omstændigheder
talte biblioteket ikke dengang blandt sit personale nogen voksenbiblio
tekar, som var indstillet på den slags arbejde. De yngre medarbejdere,
fra hvem de nye initiativer jo skulle komme, hørte alle til 50ernes tavse
generation og var tilfredse med at tage biblioteket, som de fandt det.
Midt i 50erne fandt en uforklarlig udlånsstigning sted, som kulmi
nerede 1955-57, hvor udlånet nåede op i højder, som selv krigsårene
ikke havde set magen til. Det er pudsigt, at medarbejdere som op
levede disse år, ikke husker dem som ekstraordinært travle, men det
hænger måske sammen med, at de krav, lånerne dengang stillede til
biblioteket, var mindre komplicerede, end de siden blev. Den hektiske
opblomstringsperiode efterfulgtes af en brat og langvarig nedgangs
periode, som varede helt til slutningen af 60erne. Det var de år, hvor
fjernsynet og de gode tider for alvor slog igennem, og hvor folk fik tid
og råd til at beskæftige sig med andet end gratis glæder, såsom læs
ning. I disse år begyndte biblioteket for alvor at lide under pladsman-
100