Bibliotekerne i Brønshøj
vistnok let kunde medtage Bogkasserne, maatte kunne gøres rimelig
simpel og lidet bekostelig«.
Kommunalbestyrelsen gav sagen en velvillig behandling, men
valgte selvfølgelig den billigste løsning, idet borgerrepræsentationen i
januar 1904 bevilgede 1.000 kr. til oprettelse af et bestillingskontor på
Brønshøj skole og årligt 500 kr.
Valdemar Vedel forklarede i en skrivelse den 3. februar 1904 til
biblioteksbestyrelsen, at han ville bruge den væsentligste del af de
1.000
kr. til et »standbibliotek«, en samling af de mest gængse titler,
som skulle kunne udlånes på stedet og derved skåne biblioteket på
Nørrebro for et for stort træk på dets samling. Han fortsatte: »Brøns
høj bibliotek holdes åbent 3 gange ugentlig, 2 gange om formiddagen,
i skoletiden, 1 gang om aftenen. De to dage udleveres kun fra stand
biblioteket; kun 1 gang ugentlig sendes bøger ud og ind mellem Brøns
høj og Baldersgade«. Brønshøj skole skulle stille gratis lokale og belys
ning til rådighed, og biblioteket tænktes åbnet
1
. juli.
Til at bistå sig med oprettelsen af biblioteket havde Vedel udset sig
lærer Tørning. Denne havde gjort et godt indtryk på Vedel og viste sig
at opfylde forventningerne. Foruden at være en god lærer havde Tør
ning også sans for biblioteksarbejdet. En senere bibliotekar i Brønshøj
har givet følgende billede af biblioteket og Tørning: »Jeg gik kun der
ind, når der ingen andre var. Jeg ville have biblioteket og Tørning for
mig selv. Vi snakkede og han gav råd. Han var en god vejleder og en
god opdrager«.
Som der i hele forløbet af bibliotekssagen var lagt op til, åbnede
biblioteket i Brønshøj skole - Rytterskolen - under trange vilkår. Ud
lånslokalet var en skolestue, der tre timer om ugen (tirsdag, torsdag og
lørdag) holdtes åben for publikum. Af en datidig inventarfortegnelse
fremgår, at biblioteket ved sin åbning rådede over otte reoler, et bord
og tre lamper - samt en petroleumsovn. Et yderst spartansk biblioteks
udstyr, målt med nutidens alen, men det var da heller ikke de store
udlån, der skulle bindes an med i de første mange år. En protokol fra
den tid viser, at der udlåntes mellem 10 og 40 bøger på en åbningsdag.
Brønshøj var endnu en tyndt befolket bydel, og der skulle gå mange
år, før der med den stigende bebyggelse for alvor kom gang i udlånet.
Frem til første verdenskrig forløb livet på biblioteket stilfærdigt
efter det mønster, som var blevet grundlagt i 1904: åbningstiden var
95