Previous Page  93 / 220 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 93 / 220 Next Page
Page Background

på aviser i de hidtidige to læsestuer i byen var fra begyndelsen blevet

kritiseret, men der skulle altså gå 20 år, før denne mangel blev udbed­

ret. En anden væsentlig reform var udvidelse af læsestuens åbningstid

til

5 3

timer om ugen og afskaffelse af betaling for adgangskort.

At indretningen af biblioteket i St. Kongensgade betragtedes som en

landvinding, kan man se af, at bestyrelsen 2 år efter vedtager »at søge

at arbejde en

4 - 5

Lokalbiblioteker op mindst til samme Højde som det

nye St. Kongensgade Bibliotek«. Biblioteket blev derefter i nogle år det

største i byen, hvad udlån og læsesalsbesøg angik, men snart snærede

rammerne igen, og det vendte tilbage til trediepladsen. Da planen for

indretningen af biblioteket i den tilbudte rekonstruktion af St. Nikolaj

kirke blev lagt, regnede man med, at der i det nordre sideskib skulle

indrettes kredsbibliotek for den indre by. Da staten som tidligere om­

talt fik stillet en del af kirkebygningen til rådighed, fandt man i stedet

den originale løsning - midlertidigt - at indrette kredsbibliotek i det

middelalderlige helligåndshus. Denne midlertidighed kom til at vare i

næsten

4 0

år.

Da man

2

. marts

1 9 1 8

åbnede for publikum i Helligåndshuset var

klostersalen delt på langs, således at læsesalen med

8 0

pladser optog

østsiden til og og med søjlerne. Her var en god håndbogssamling,

1 2 0

tidsskrifter og

2 5

aviser. Denne læsesal var midlertidig erstatning for

den, der skulle have været i hovedbiblioteket. Udlånet med de

9 .5 0 0

bind optog vestsiden af rummet. Det fænomen, at publikum havde

direkte adgang til bøgerne, var endnu så nyt, at det fremhævedes sær­

skilt. Det eneste, der var adskilt fra publikumslokalerne, var et lille

kontor til bibliotekets leder og to magasiner. En læsestue for børn blev

der ikke plads til. Den forestillede man sig senere indrettet i Nikolaj,

men den kom til at vente. Et børnebibliotek kom der først i den indre

by, da man indrettede sig på Kultorvet.

Helligåndshuset udviklede sig under kredsbibliotekar, cand. mag.

Svend Thomsens ledelse

1 9 1 8 - 5 5

til et veldrevet bibliotek og en god

arbejdsplads. Allerede det første år steg udlånet

2 0

% og fra at være

det

4

. største i byen i

1 9 1 7 - 1 8

blev det det næststørste i

1 9 2 0

-

2 1

, kun

overgået af Vesterbro. Det blev et spændende bibliotek, som søgtes af

mange krævende læsere, som gik til hovedbiblioteket i Nikolaj efter

den specielle litteratur og derefter til Helligåndshuset efter den

almene.

90