på aviser i de hidtidige to læsestuer i byen var fra begyndelsen blevet
kritiseret, men der skulle altså gå 20 år, før denne mangel blev udbed
ret. En anden væsentlig reform var udvidelse af læsestuens åbningstid
til
5 3
timer om ugen og afskaffelse af betaling for adgangskort.
At indretningen af biblioteket i St. Kongensgade betragtedes som en
landvinding, kan man se af, at bestyrelsen 2 år efter vedtager »at søge
at arbejde en
4 - 5
Lokalbiblioteker op mindst til samme Højde som det
nye St. Kongensgade Bibliotek«. Biblioteket blev derefter i nogle år det
største i byen, hvad udlån og læsesalsbesøg angik, men snart snærede
rammerne igen, og det vendte tilbage til trediepladsen. Da planen for
indretningen af biblioteket i den tilbudte rekonstruktion af St. Nikolaj
kirke blev lagt, regnede man med, at der i det nordre sideskib skulle
indrettes kredsbibliotek for den indre by. Da staten som tidligere om
talt fik stillet en del af kirkebygningen til rådighed, fandt man i stedet
den originale løsning - midlertidigt - at indrette kredsbibliotek i det
middelalderlige helligåndshus. Denne midlertidighed kom til at vare i
næsten
4 0
år.
Da man
2
. marts
1 9 1 8
åbnede for publikum i Helligåndshuset var
klostersalen delt på langs, således at læsesalen med
8 0
pladser optog
østsiden til og og med søjlerne. Her var en god håndbogssamling,
1 2 0
tidsskrifter og
2 5
aviser. Denne læsesal var midlertidig erstatning for
den, der skulle have været i hovedbiblioteket. Udlånet med de
9 .5 0 0
bind optog vestsiden af rummet. Det fænomen, at publikum havde
direkte adgang til bøgerne, var endnu så nyt, at det fremhævedes sær
skilt. Det eneste, der var adskilt fra publikumslokalerne, var et lille
kontor til bibliotekets leder og to magasiner. En læsestue for børn blev
der ikke plads til. Den forestillede man sig senere indrettet i Nikolaj,
men den kom til at vente. Et børnebibliotek kom der først i den indre
by, da man indrettede sig på Kultorvet.
Helligåndshuset udviklede sig under kredsbibliotekar, cand. mag.
Svend Thomsens ledelse
1 9 1 8 - 5 5
til et veldrevet bibliotek og en god
arbejdsplads. Allerede det første år steg udlånet
2 0
% og fra at være
det
4
. største i byen i
1 9 1 7 - 1 8
blev det det næststørste i
1 9 2 0
-
2 1
, kun
overgået af Vesterbro. Det blev et spændende bibliotek, som søgtes af
mange krævende læsere, som gik til hovedbiblioteket i Nikolaj efter
den specielle litteratur og derefter til Helligåndshuset efter den
almene.
90