88 / 220
Hovedbiblioteket
Skranken i hovedbiblioteket på Kultorvet, som den oprindelig meget stilrent var indret
tet. Striiwing fot.
1 9 5 8
.
ideerne stammer fra slutningen af forrige århundrede og går ud på at
dele det store bibliotek op i mindre enheder med hver sine emneområ
der. F.eks. er der afdelinger, kaldet »fagsale«, for geografi, historie,
humaniora, praktiske fag osv. En fagsal rummer såvel tidsskrifter og
håndbøger som udlånslitteratur. En sådan afdeling kan blive aktuel,
når en bogbestand kommer op på omkring
1 5 0 .0 0 0
bind. Med en bog
bestand i denne størrelsesorden, vil det være umuligt for den enkelte
bibliotekar at foretage en forsvarlig bogpleje, og at give publikum en
kvalificeret betjening. En arbejdsdeling vil være nødvendig. Cleve
land Public Library var det første folkebibliotek, der i
1 9 1 3
blev ind
rettet efter dette system. Københavns Kommunes hovedbibliotek var
det første større bibliotek i Skandinavien, som var totalt fagsalsdelt.
En filosofisk gartner sagde engang om sine træer: »De vokser lang
somt med en vis fart.« Visdomsord, der sandelig også kan bruges om et
biblioteks bogbestand. Op gennem årene er der da heldigvis også sket
ændringer inden for huset, som alle har ført til en udvidelse af hoved
bibliotekets areal. For ikke at gå i detaljer anføres udvidelserne her i
hurtig rækkefølge.
1 9 6 9
: Den oprindelige forsamlings- og udstillings
sal inddrages til aflytningspladser for grammofonplader.
1 9 7 4
: Skole
85