85 / 220
der blev anbragt i indskudte mellemetager i takt med bogbestandens
gradvise vækst. Stadsbibliotekaren havde eget kontor, mens det øvrige
personale arbejdede i de lange sideskibes »kontorlandskaber«. Møder
holdtes i sakristi, præste- eller degneværelse - alt efter arten - og midt
i biblioteksvirksomheden lå departementschefens lejlighed; efter hans
ønske blev der til ham og hans husholderske indrettet en toværelses
privatbolig i kirkens andet stokværk, og her boede han til sin død
1 9 2 3
. Lejlighedens køkken blev ombygget til personale-frokoststue, og
stuerne var rammen om den første PR-afdeling med stabler af katalo
ger og tryksager på det spinkle spisebord og i den sorte hestehårssofa.
I tårnværelse nr.
1 4
med læsesalens tidsskriftmagasin blev spiren i
1 9 4 7
lagt til afdelingen for særopgaver, og i et andet tårnværelse tryk
tes de første katalog- og bogkort med sættekasse, løse typer og hånd
kraft.
Nikolaj kirke var langt fra hensigtsmæssig som biblioteksbygning og
som arbejdsplads mere pittoresk end egentlig praktisk, og dog udvikle
des et livskraftigt, ekspanderende biblioteksvæsen i dens særegne
miljø.
I
1 9 3 0
var bogbestanden ca.
7 5 .0 0 0
bind, og det var stadig vanskeli
gere at skaffe plads til tilvæksten. Tanker om at få bygget en bygning
specielt indrettet til et stort bibliotek ulmede endnu og begyndte at
tage form. En første, men aldrig realiseret plan om at placere den ved
indgangen til Fælledparken udkastedes i
1 9 3 0
. Her skulle der så ind
rettes et nyt hovedbibliotek og et kredsbibliotek for Østerbro; men i
1 9 3 7
gav kommunalbestyrelsen tilsagn om at lade opføre et nyt hoved
bibliotek ved Vesterport station. Der deltog seks arkitekter i denne
bundne opgave, og projekterne blev to år senere udstillet i Set. Nikolaj
kirkesal. Dommerkomiteen udpegede arkitekt Fr. Schlegels projekt. I
bygningen, der også skulle rumme private lejemål i de øverste etager,
disponerede biblioteksvæsenet over to kælderetager beregnet til maga
sin, hovedetagen, primært indeholdende udlånssal og læsesal, og en
kontor- og administrationsetage. Denne etage skulle have en betydelig
loftshøjde, fordi den var beregnet til en senere udvidelse af publikums
rummene med et kredsbibliotek og et børnebibliotek. Kontor- og
administrationslokalerne skulle så samtidig hermed flytte til
3
. etage,
der indtil da skulle være udlejet. Anden verdenskrig satte dog en mid-
82