83 / 220
flyttedag, denne gang til en bygning, der i
4 0
år skulle blive rammen
om et biblioteksvæsen i rivende udvikling: Sankt Nikolaj kirke. Kirken
havde gennem århundreder haft en ret omskiftelig skæbne, i middel
alderen viet til de søfarendes helgen, under reformationen lutherdom
mens højborg i København, derefter overdraget magistraten sammen
med tre andre københavnske kirker. Som magistratskirke kunne den
anvendes til ikke-kirkelige formål, bl. a. havde en boglade udsalg i kir
ken i
1 6 0 0
-tallet. Ildebranden
1 7 9 5
lagde kirken i ruiner. Resterne af
hovedskibet og sidekapellerne blev efterhånden fjernet fuldstændigt,
og tårnet stod alene tilbage som markant midtpunkt på pladsen, om
givet af nogle uskønne slagterboder. Brandvæsenet, der i
1 8 0 7
havde
fået det overladt, ombyggede det fra
1 8 2 0 - 2 3
til vagttårn og brandsta
tion. Det blev restaureret i begyndelsen af
1 9 0 0
-tallet og i
1 9 0 9
forsy
net med et højt spir, skænket af brygger Carl Jacobsen.
Ca. fem år senere tilbød en anden velhavende københavner, depar
tementschef P. N. Rentzmann sammen med sin søster Ida Rentzmann,
at skænke sin formue til genopførelsen af Nikolaj kirke og at overdrage
den til Københavns kommune, der efter nogen diskussion med tak
modtog donationen, dog med det forbehold, at kirken foruden til kir
kelige handlinger også skulle anvendes til kulturelle formål. Planen
var, at bymuseet, et kredsbibliotek for den indre by samt hovedbiblio
teket skulle indrettes i kirken. Med megen festivitas blev den nye kirke
indviet i
1 9 1 7
, og biblioteksvæsenet imødeså udvidelsen med stor for
ventning.
Kort efter indflytningen beslaglagde indenrigsministeriet imidlertid
en stor del af det areal, der var tiltænkt biblioteket. Det var jo krigs
tid, og Statens Ernæringsråd behøvede kontorer til administration af
den vanskelige fødevaresituation. Kun det søndre sideskib og -kapel
kunne i første omgang tages i brug af biblioteksvæsenet. Her blev ind
rettet kontorer til afdelingerne for indkøb, katalogisering og regnskab,
der blev opstillet reoler med plads til
3 5 .0 0 0
bøger, og i et loftsmaga
sin blev yderligere
1 2 .0 0 0
bind anbragt. Det planlagte kredsbibliotek
fik lokaler i Helligåndshuset. I
1 9 2 1
, da ernæringsrådets virksomhed
ophørte, fik kommunebibliotekerne endelig rådighed over alle kirkens
lokaler med undtagelse af hovedskibets kirkesal; i det nordre sideskib
blev nu læsesalen indrettet, og i den store museumssal på anden etage
blev der bogudlån med åbne hylder - men kun med henblik på spe-
80