hånden i omfang nærmede sig 100.000 bind og omfattede næsten alle
litteraturens områder. Dette bibliotek stillede han i årene
1 7 7 8 - 9 8
til
rådighed for alle interesserede, også til hjemlån, og han skabte således
byens første offentlige bibliotek. Han havde planer om at testamen
tere biblioteket til offentlig brug, men måtte beslutte sig for at sælge
det. Det blev Det kongelige Bibliotek som overtog bogsamlingen,
hvorved den fremover kun delvis blev tilgængelig for almenheden.
Mens den danskfødte jernværksejer Carl Deichmann i
1 7 8 0
skænkede
sin bogsamling til Kristiania By og således lagde grunden til Oslos
kommunale biblioteksvæsen, varede det næsten
1 0 0
år, før Køben
havns kommune genoptog den biblioteksvirksomhed, Suhm havde
måttet indstille.
Som ved et skæbnens spil kom det, der senere skulle blive til Nor
dens største folkebibliotek, til at ligge på Kultorvet, på nabogrunden
til det sted i Pustervig, hvor vort første offentlige bibliotek havde lig
get. Nedrivningerne af de gamle huse begyndte i
1 9 5 5
og biblioteks
væsenet kunne allerede to år senere overtage lokalerne i det nye kom
pleks. Den
1 7
. juni
1 9 5 7
åbnede biblioteket for lånerne. Drømmen om
et tidssvarende bibliotek var gået i opfyldelse. Hovedbiblioteket dispo
nerede da over et areal på
5 .6 1 0
m2brutto. Det nyindrettede bibliotek
blev overmåde godt modtaget og omtalt: »Festlige publikumslokaler,
gode materialer, enkel og god smag præger rummene overalt,« siges
det i Bogens Verden
1 9 5 7
. Kunstfonden tog lidt senere initiativ til, at
der blev udskrevet en konkurrence om udsmykning af to vægflader på
hver
3
x
1 0
meter i centralsalen. Man valgte Mogens Andersens idé
forslag, og vi kan i dag glæde os over at have et af hans hovedværker
på Kultorvet, i Biblioteksgården, som bygningen blev kaldt.
Samtidig med åbningen af det nye hovedbibliotek nedlagdes
distriktsbiblioteket i Helligåndshuset i Valkendorfsgade og udlånsfilia
len i Borgergade. Bogbestandene overførtes til hovedbiblioteket, hvor
de, sammen med de bøger, der kom fra Nikolaj, udgjorde et antal på
ca.
1 8 0 .0 0 0
bind. Modsat Fr. Schlegels forslag indgår den almene og
den specielle bogbestand altså her i et hele, samlet i et bibliotek. Også
avislæsesalen, der midlertidigt havde haft til huse i distriktsbiblioteket
i Torvegade, kunne nu flyttes til Kultorvet. Men den afgørende nyhed
i dansk folkebiblioteksvæsen var indførelsen af fagsalprincippet.
Fagsalprincippet, det fagsalsdelte bibliotek, - hvad er så det? Ja,
84