79 / 220
så krævende og tog så meget tid, at de ikke kunne påtage sig civilt ar
bejde. De lotter, der havde fået instruktion, og som havde lyst til at
fortsætte med udbringning af bøger, måtte dog gerne gøre det. Man
prøvede så at få Dansk Røde Kors’ ungdomsafdeling til at overtage
dette arbejde, men det kom aldrig rigtig til at fungere, og efterhånden
ophørte udbringning af bøger til gamle og svagelige i København. Det
var kun i meget sjældne tilfælde, man sendte bøger ud med en junior
medhjælper.
Først i
1 9 6 0
blev spørgsmålet taget op igen, idet O. R. Hansen, for
retningsføreren for Svagføres Skoleforening anmodede stadsbibliote
karen om, at der blev etableret en ordning, så svært invaliderede fik
mulighed for at låne på biblioteket. Rrevet slutter således: »Det, der
tilstræbes, er nemlig at give disse mennesker mulighed for at udnytte
de samme rettigheder, som alle andre har, så de ikke skal være henvist
til godgørenhed, der på den ene eller anden måde kan ende med at
blive tilfældig«.
Både stadsbibliotekar Carl Thomsen og kredsbibliotekarerne var
positivt indstillet. Man var dog enige om, at erfaringerne med frivillig
arbejdskraft havde vist sig at være dårlige, og at såfremt en ordning
skulle oprettes, skulle arbejdet varetages af biblioteksvæsenet. Der
blev afholdt flere møder med repræsentanter fra socialdirektoratet og
fra biblioteket, og her blev fremgangsmåden tilrettelagt. Afdelingen
for særopgaver skulle udarbejde en indbydelse med en anmeldelses
blanket i
5 0 0
eksemplarer, som af socialdirektoratet skulle sendes til
relevante institutioner og organisationer, der skulle sørge for at for
dele dem til interesserede. Blanketterne skulle derpå returneres til
Særafdelingen, hvorfra de skulle fordeles til kredsbibliotekerne.
Hvert bibliotek skulle betjene de lånere, der boede i dets distrikt,
dels fordi det var et gode for lånerne, at kontakten med det lokale
bibliotek blev opretholdt, dels fordi dette arbejde var en naturlig del
af det almindelige udlånsarbejde. En centralisering af ordningen ville
også have medført store problemer b l.a. med at fremskaffe bogbe
stand og lokaler på længere sigt. Hovedbiblioteket varetog selv biblio
teksbetjeningen af svagførelånerne i den indre by, men da det viste sig
at være forbundet med nogle praktiske vanskeligheder på grund af
fagsalsstrukturen, overgik disse til Særafdelingen i
1 9 6 8
. Efterhånden
som Særafdelingen oprettede biblioteker i folkepensionistboligerne,
76