modvirke isoleringstendenser. Tilbuddet om en bog, daglig mulighed
for information, eller benyttelse af andre af bibliotekets tilbud, kan
måske hjælpe den enkelte til at bevare proportionssansen og interessen
for en normal tilværelse udenfor institutions- og hospitalsmiljøet.
Vore lånere er generelt sagt mennesker, der er mere eller mindre
syge og ofte trætte og nervøse. Der er mange ældre og læseuvante
blandt dem, vi møder, men på den anden side skal vi også kunne til
fredsstille de lånere, for hvem læsning er en livsfornødenhed.
Med en institutions hierarkiske opbygning følger ofte en umyndig
gørelse. Biblioteket har derfor en vigtig funktion på institutioner og
hospitaler ved at være et neutralt fristed, der står udenfor behandler
nes kreds og derfor kan medvirke til at vedligeholde kontakten til om
verdenen. Det er af stor værdi, at beboere/patienter og personale kan
mødes på lige fod under normale forhold som i et almindeligt biblio
tek.
Gennem det opsøgende biblioteksarbejde kommer vi i kontakt med
mange mennesker, som måske for første gang i institutionsbiblioteket
får en erfaring om, hvad et bibliotek kan tilbyde af viden, orientering
og oplevelse. Denne form for biblioteksarbejde kræver, at biblioteka
ren hele tiden er aktiv og stimulerende, hvis man skal opnå den nød
vendige personlige kontakt og kunne give en kvalificeret vejledning.
Som bibliotekar formidler vi bøger og andre materialer, men bibliote
karen må også være parat til en vis indlevelse i lånerens situation og
behov og ikke mindst møde denne som medmenneske fremfor som
klient.
»På en eller anden måde har vi alle været involveret i et hospitals
miljø«, skriver Ole Lundsteen i en artikel i »Sind«, februar
1 9 8 3
: Strø
tanker om biblioteker på psykiatriske sygehuse - og han fortsætter:
». . . I det øjeblik, du trådte ind i biblioteket, kastede du patient
rollen bort og blev en ganske almindelig låner, ligesom hjemme på det
lokale folkebibliotek. Du kom ind i et miljø, som var helt anderledes
end afdelingens, hvor du tilbragte de fleste af døgnets timer: De dej
lige røde reoler, duften af bøger, masser af bøger, plader, opslag om
koncerter og arrangementer, blomster, et bibliotekspersonale, som
overhovedet ikke kendte din baggrund for at være på hospitalet - hvor
befriende!!! . . . I denne situation fungerer biblioteket for mange pati
enter som den bedste terapi . . . Her kan du vælge bøger om religion,
74