Afdelingen for særopgaver og Biblioteket-komm er
Flere af Særafdelingens biblioteker har i de senere år kunnet tilbyde
musik til aflytning, og det har vist sig at være et fortrinligt middel til
at bryde eller mildne følelsen af isolation. Musik er let tilgængelig og
giver på én gang stimulation og afspænding - både fysisk og psykisk.
Enkelte steder har man derudover kunnet afholde udstillinger og
arrangementer, hvilket har haft mange gode virkninger, først og
fremmest ved øget besøg - og dermed bedre udnyttelse af bibliotekets
øvrige tilbud.
En mindre materialebestand stiller principielt store krav, f. eks. til
en solid bogkundskab. Det opsøgende biblioteksarbejde er ikke kun at
skubbe rundt med bogvogn, selv om rundgangen med bogvognen ofte
er det vigtigste. Betjeningsformerne afhænger af institutionernes be
skaffenhed, størrelse, lokaleforhold, samt lånernes eventuelle handi
caps. Man forsøger i videst muligt omfang at få institutionsbibliote
kerne til at fungere som almindelige folkebiblioteker. Det opnår man
bl. a. ved både at have fast åbningstid i biblioteket og besøg med bog
vognen ude på afdelingerne. De mindre plejehjem og dagcentre får
depoter af bøger og lydbøger, der udskiftes en gang pr. kvartal. Det
daglige udlån varetages af institutionens personale i nært samarbejde
med en bibliotekar.
Et godt samarbejde mellem bibliotek og institution er i det hele
taget nødvendigt for at opnå den bedste udnyttelse af bibliotekets til
bud og arrangementer. I årenes løb er det lykkedes gennem udadvendt
og opsøgende virksomhed - til gavn for vort publikum.
Særafdelingens publikum
En institution eller et hospital har sin egen lukkede atmosfære. Flytter
man på institution eller bliver indlagt på hospital, er det utvivlsomt en
stor belastning, at man ofte mister kontakten med omverdenen, og
dette gælder både familie, venner, arbejde og samfundet i øvrigt. Der
sker let en proportionsforskydning, hvor de nære ting spiller en altaf
gørende rolle, og livet udenfor vinduet bliver en fjern og fremmed ver
den. At blive gammel indebærer begrænsninger i ens formåen. Der
sker ofte en svækkelse af syn og hørelse, og der opstår let en følelse af,
at samfundet er løbet fra én. Læsning og lytning kan blive et vigtigt
trivselsmoment og bidrage til at holde tanker og følelser i sving og
4
73