Særafdelingen - født i dølgsmål - blev både døbt og konfirmeret og fik
eget budget«.
Denne noget utraditionelle start dannede baggrund for en mange
årig og energisk indsats på et næsten uopdyrket biblioteksområde.
Flere af de bibliotekarer, der dengang med stort gå-på-mod gav sig i
kast med opgaverne, mindes stadig denne tid som en spændende ud
fordring - og, anstrengelserne kronedes med held! Bogbestanden vok
sede langsomt, men sikkert - personalet øgedes, udlånstallene steg
stærkt - og i »de gode tressere« fik man tillige bedre indretning af selve
bibliotekslokalerne.
I dag råder Afdelingen for særopgaver over en fællessamling og en
række mindre institutionsbiblioteker, hvis bogbestand er sammensat
med henblik på den pågældende institutions lånere. Institutions
bibliotekernes grundfunktion - udlån af materialer - opfyldes gennem
et tæt samarbejde med Afdelingen for særopgaver og Hovedbibliote
ket, idet institutionsbibliotekerne er så små, at de ikke kan være selv
forsynende.
Helt fra starten og mange år frem var der tale om en vis censur ved
anskaffelserne til patientbiblioteker, ikke politisk eller religiøs, men
med henblik på ikke at skade patienternes psykiske tilstand gennem
bøgernes handling. Den almindelige opfattelse i dag er dog, at patien
ters læsning ikke skal censureres, men at de tværtimod har ret til og
gavn af frit at vælge det læsestof, de har lyst til.
Tilbuddet i Særafdelingen er således principielt et bredt udvalg af
det, som Københavns kommunes biblioteker i øvrigt kan tilbyde. Men
en række særlige behov gør sig gældende for vort publikum. Således er
der en relativ stor gruppe læsehandicappede, samt mennesker, der på
grund af medicinens bivirkninger har fået synsforstyrrelser. I dag kan
man tilbyde disse mennesker alternativer til almindelige bøger, f . eks.
lydbøger, stor-skrift bøger og letlæsningsbøger. I institutionsbibliote
kerne skal der også være mulighed for at få besvaret spørgsmål af en
hver art. Behovet for håndbøger og leksika er derfor indlysende, og
selv et mindre bibliotek må have en grundstamme af opslagsbøger og
andre hjælpemidler til lånerne. Det er vigtigt at give et varieret til
bud, selv om pladsen er begrænset.
Også forskellige audiovisuelle materialer er velegnede. Af største
værdi for syge og handicappede er således musik på plade eller bånd.
72