Forskønnelsen

Det kiln i (li*

ir* Forbindelse ogsaa v;ere al Interesse al stille Bekendtskab ined neden-

staaende Udtalelse af Fontænens Skaber, Maleren Professor

E d v a r d P e t e r s e n ,

frem

sat af denne i Skrivelse id’ ‘22. Maj 1898 til Foreningen:

Fontainen skulde vcere lil Nytte, saaledes lud den Opfordring, jeg i sin Tid erholdt fru

bestyrelsen, derfor hlen Houeduivgten lugt paa de 3 Kilder og de 3 Spring til Vandforsyning

pna Tornet, fra fursi af Kulturnet, senere, da man i Borgerrepræsentationen fandt, at den

passede bedre til Amagertorn, som ogsaa unægtelig nar bedre, bien Fladsen anvist af de Urr.

i Bestyrelsen, og som jeg fandt godt valgt og har ikke senere forandret min Mening. Fon

tainen passer ikke til en Fark, og med en større Kumme ophorer den at nære til Nytte, da

de 3 Spring falde udenfor Bækkeænnen.

Hovedanken, al det sprøjtede, nuur Vandet sprang foroven, nil meden ringe Forandring

kunne rettes, nuur Stimulerne blive nedfaldende i Skaalen.

Naar denne Forandring bliver gjort, er Hovedindvendingen mod Springvandets Flads

paa Amagertorv bortfalden

—

og jeg fastholder derfor min Mening, at denstaar godt, hvor

den staar, gjor sin Nytte ned Torvets Vandforsyning og generer ikke Færdslen paa nogen

Maade, men er et godt Tilflugtssted for Folk, der passerer Tornet under den stærke Færdsel.

Den af Foreningens daværende Bestyrelse foreslaaede og af Professor

E d v a r d P e t e r

s e n

tiltraadte Forandring synes at viere foretaget, uden at noget snndanl har efterladt

noget Spor i Foreningens Arkiv udover, at det af en Skrivelse fra Magistraten af 11. Sepi.

1901 fremgaar, at der den 14. Septbr. har vieret afholdt en Straaleprove. Men Sporgs-

inaalet om Springvandets Flytning blev i hvert Fald opgivet, hvilket vel nok i nogen

(1rad stod i Forbindelse med, at de tumultuariske Optrin, for hvilke Springvandet igen

nem et længere Tidsrum havde været Midtpunktet, efterhaanden helt var ophørte.

Men nu er Tanken altsaa genopstaaet.

Der kan da være al Grund til paanv at advare mod den foreslaaede — eller maaske *

kun antydede— Flytning af Storkespringvandet. Der kan utvivlsomt mod denne Fon

tæne fremsættes adskillige berettigede Indvendinger, af hvilke den væsentligste vel nok

turde være den — ogsaa her i Tidsskriftet paapegede — , at Fontænens Afslutning for

oven

de noget for spinkle og strittende Muskcdonnere — er for svag i dekorativ Hen

seende. Men paa dette Punkt vil der uden at øve Vold mod Fontænens Helhedsidé med

sman Midler og uden stor Bekostning kunne randes Bod, især dersom man samtidig lod

Vandet »springe«. Thi et Springvand, der ikke »springer«, er som tidligere fremhævet

en Selvmodsigelse, en Meningsløshed, og virker inkonsekvent i Gadebilledet.

Til en saadan Ændring af »Storkespringvandet« vil Foreningen gerne give sin Til

slutning og ogsaa yde sin direkte Medvirkning, men vi vil paa det indstændigste advare

mod at begynde paa at Hytte omkring med Fontænen. Det er let nok at fjerne den,

men \i behøver ingen større profetisk Gave forat kunne forudse og forudsige, at det vil

volde de allerstørste Vanskeligheder at linde det til dens Genopstilling egnede og natur

ligt motiverede Sted. Vi forudser og forudsiger endvidere, at en Flytning og Genopstil

ling andetsteds vil give Anledning til nye Besværligheder, nye Kampe.

Lad Storkespringvandet faa en ændret Afslutning foroven, lad det forst og fremmest

faa sin naturlige Funktion: at give Vand. men lad det blive staaende, hvor det nu har

staaet i .'11 Aar. I il det foreslaaede Genforeningsmindesmærke maa den rigtige Plads

for dets Opstilling nok kunne lindes andetsteds end paa Amagertorv.