19 / 102
MODERNE ERILUFTSREKLAMERING
A
r den moderne Form for Friluftsreklame er ved at gaa over Gevind, faar man et
ganske godt Indtryk af, naar man kaster et Blik paa vore Gader— paa de talrige
Husfa^ader og do.-Gavle. Mange Facader er skjult under Reklameskiltenes Kæmpehog-
staver og grelle Farver, og mange Gavle — naturligvis de paa lang Afstand mest syn
lige — er overmalede med mer eller mindre »morsomme« Figurer. Rent reklamemæs
sigt skulde man synes, at denne mammuthagtige Skiltning er ganske forfejlet i sit An
læg, idet man, naar man til Stadighed har den samme Figur eller Tekst for Øje, efter
kortere eller længere Tids Forløb slet ikke ser den mere; man ved, at den er der, men
den fanger ikke mere Øjet. Hvorfor da ikke indskrænke denne Skiltning og f. Eks. for
Facadeskiltenes Vedkommende bringe den i Overensstemmelse med Husets Arkitek
tur? Er der saaledes nogen Grund til, at et 4 Etagers Hus paa Kohmagergadc fra Stue
til Tag er behængt med røde Skilte, paa hvilke der med store, hvide Bogstaver bekendt
gøres, at her er Jysk Kjoletøjshus, naar den samme Meddelelse kunde gives med ad
skillig mindre Anstrængelse og — Anmasselse. Reklamering af den Art burde simpelt
hen kunne forbydes.
Men det er naturligvis vanskeligt at gennemføre sligt, saalænge Staten selv gaar i
Spidsen med Hensyn til uheldig Reklamering. Det maa betegnes som uheldigt, at Stats
banerne har ladet Nedgangene til Perronerne paa Københavns Hovedbanegaard over
male og behænge med Reklametavler, der foren Dels Vedkommende — især dem der
uden Indramning af nogen Art er anbragt omkring Dørene
ganske ødelægger Bum
virkningen, men værre er det dog, naar Statsbanerne paa sine Viadukter lader anbringe
Reklamer tværs over Kørebanen. Til det næste Stadium: at udleje de olTentlige Byg
ningers Facader til Reklameplads, er der herefter ikke langt. Tænk, hvilken herlig Re
klame der maatte kunne anbringes paa f. Eks. Frue Kirkes Taarnl Tanken er forfærde
lig, men den er logisk begrundet.
Den moderne Form for saadan Friluftsreklamering er antagelig dannet efter ameri
kanske Forbilleder. Det er derfor ganske interessant at erfare, at det ogsaa er derfra,
Reaktionen kommer. I Amerika skal der i de senere Aar være opstaaet en stærk Bevæ
gelse mod den Frilufts-Avertering, der gør Indgreb i den bymæssige eller landskabelige
Skønhed. Et stort Antal af de mest fremragende amerikanske Firmaer skal have for
pligtet sig til at afholde sig fra al saadan Reklame. De river deres store Skilte ned langs
Jernbaner og Landeveje, og indskrænker nu deres udendørs Avertering til Byerne, og
i Byerne til saadanne Lokaliteter, hvor det skønhedsmæssigt ikke kan gøre Skade.
Og ligeledes forlyder det, at der i liere amerikanske Stater, f. Eks. Maine, Minnesota
og Texas, er stærk Stemning for ved Lov at forbyde al Avertering i fri Natur. I Hoved
staden Washington og nærmeste Omegn har det længe været forbudt at opstille de store
Reklame-Skilte, der ødelægger Udsigter og Landskaber, og en lignende Bestemmelse
gælder for Hovedlandevejene i Massachusetts.
I England har der i mange Aar været en stærk og voksende Modstand mod de outre
rede Former for Frilufts-Avertering, og i
1 9 0 7
blev der vedtaget en saakaldt Regule
ringslov, hvorefter der skrides ind mod Reklamer, der skæmmer Landskaber eller of
fentlige Steder. 1 Frankrig er der en Bevægelse oppe for helt at forbyde den Slags Aver
tering, som ¡øvrigt siden
1 9 0 1
virkningsfuldt er blevet bekæmpet af »La Societé pour
la Protection des Pavsages«. I Schweiz er den samme Opgave blevet laget op af La
Ligue pour le Conservation de la Suisse pittoresque«. Prøjsen vedtog
1 9 0 2
en Lov,
hvorefter Politiet kan forbyde Anbringelse af Reklameskilte, der mispryder særlig
smukke Landskaber.
13
KflBENHAVNS
KOMWUN
3 -I0TEKER