Aar 1901.
137
paa Mødet d. 20. Februar i Hotel Dagmar, Nu var der i
mange Henseender en anden Luftning over del hele, det
var, som man nu mere følte, at man stod ligeoverfor en
Krigserklæring fra en samlet Fjende, mod hvem indbyrdes
Sammenhold var det eneste Vaaben.
Hovedemnet var Muligheden af at kunne samles om
en Overenskomst mellem de repræsenterede Foreninger og
Virksomheder, og Diskussionen endte med, at man vedtog
Nedsættelsen af et Fællesudvalg, der skulde udarbejde et
Program, som fastslog Stillingen og Taktikken overfor Fag
foreningernes Fordringer, og forelægge dette Program paa
et senere Møde. Og man var tilmed nu naaet saa vidt,
at man forpligtede sig til, hvis Enighed om et saadant
Program opnaaedes, da at staa solidarisk sammen for dets
Gennemførelse.
Udvalget nedsattes bestaaende af indtil 2 Repræsen
tanter for hver Forening og Virksomhed og kom til at
tælle ialt 15 Medlemmer, nemlig 2 fra hver af de 4 Mester
foreninger og de 3 Skibsværfter og 1 fra Vulkan i Maribo,
der sluttede sig til paa et senere Møde.
Forhandlin
gerne fremmedes af al Kraft, og d. 9. Marts kunde Over
enskomsten indenfor Jærnindustriens ovennævnte 8 For
eninger og Virksomheder underskrives.
Denne Haandfæstning indenfor, hvad man jo nok kan
kalde den samlede Jærnindustri, er vistnok den stærkest
bindende Kontrakt, der nogensinde er bleven sluttet imellem
Arbejdsgivere i samme Fag, og ganske naturligt kom den
til at give Forhandlingerne med Fagforeningerne den Fast
hed og Sikkerhed, der var nødvendig for at hævde Jæ rn
industriens Stilling.
Programmet var i store Hovedtræk, at man skulde
opretholde status qvo med Hensyn til Lønninger, Arbejds
tid, Overarbejde, Udearbejde, Lærlinge etc. og gaa samlet