142 / 161
Aar 1901.
139
kunde faa Arbejde i forskellige Virksomheder, der hørte
ind under Arbejdsgiverforeningen. Da Burmeister
&
Wain
ikke var Medlem af Arbejdsgiverforeningen, og Fabrikant
foreningen saaledes gennem de udsendte Strejkelister søgte
at støtte en Virksomhed
udenfor
Arbejdsgiverforeningen,
forelaa her et utvivlsomt Brud paa Forliget af 5. Septbr.
1809, men det var lige saa utvivlsomt begaaet ganske
bona fide, idet Mesterforeningerne efterhaanden havde
levet sig ind i den Forestilling, at Skibsværfterne gennem
Sammenslutningen hørte til Arbejdsgiverforeningen, hvor
Kommandør Nielsen flere Gange havde taget Del i Mø
derne med Fagforeningerne. Fagforeningerne synes at have
levet i den samme Forestilling, thi først henimod Siut-
ningen af September opdagede De samvirkende Fagforbund,
at Mesterforeningerne havde forsyndet sig. De undgik da
ikke deres Skæbne; den permanente Voldgift dømte dem
skyldige ved Kendelse af 29. Oktbr. 1901, men under saa
formildende Omstændigheder, at Bøden blev paa 150 Kr.
plus 50 Kr. i Sagsomkostninger.
Af Konflikter af Interesse havde Aaret kun 2 at
opvise.
Den ene fandt Sted i Juli Maaned mellem Aktiesel
skabet Vølund og dets Formere. Man havde afskediget
en uefterrettelig Støbemester og kom derved under Vejr
med, at Formerne i en utilladelig Grad havde, som det
senere betegnedes med et bevinget Udtryk, „dan
deret" den derved, at .de gjorde sig betalte for Arbejde,
der var „gaaet i Brokkassen1, og det paa den Maade, at
de fik Støbemesteren til i deres Arbejdsbøger at opføre
Arbejde og Arbejdsløn derfor, uagtet dette Arbejde enten
slet ikke var udført eller ikke udført i det paastaaede
Omfang. Aktieselskabet Vølund gjorde først Forsøg paa
at ramme Støbemesteren, som havde praktiseret disse Mis