140
Aar 1901.
ligheder, men det lykkedes ikke at fremtvinge en Aktion
imod ham, da det ved den foreløbige Undersøgelse for et
af Kriminalkamrene oplystes, at han ikke selv havde haft
nogen pekuniær Fordel af Trafikken.
Imidlertid havde Aktieselskabet Vølund faaet Mis
tro til de Dispositioner, som i det hele var trufne under
den paagældende Støbemesters Ledelse, og da nogle For
mere umiddelbart efter hans Fjernelse stillede Krav om
en urimelig høj Betaling for Udførelsen af
2
Klyds, hvil
ken Betaling Aktieselskabet nægtede at give, opstod der
deraf en længere Konflikt, der forfulgtes gennem Mægling,
Forhandling mellem Organisationerne og sluttelig Voldgift,
hvilket gav Anledning til, at Sagen kom til at strække sig
over et halvt Aar.
Midt urider Sagens Gang nedlagde Vølunds Formere
pludselig Arbejdet paa et helt andet Grundlag, idet de kla
gede over, at den nye Støbemester reducerede Akkordpriserne
utilladeligt. Da Strejken var i fuldkommen Strid med de
bestaaende Overenskomster, og da Formerforbundet ikke
turde støtte Formerne, lykkedes det dog efter nogle Ugers
Forløb at faa Arbejdet genoptaget, uden at Formernes
Klager over de lave Akkordpriser havde ført til noget
som helst Resultat for dem.
Voldgiftssagen om Klydsene, der var bleven standset
ved denne Strejke, gik nu atter sin Gang, og da Vold
giftsretten ikke kunde enes om en Kendelse, afsagdes den
af Opmanden, Overretssagfører Alf. Christensen. Kendel
sen faldt d. 5. Decbr. 1901 og gav i enhver Henseende
Fabrikantforeningen og Aktieselskabet Vølund Ret, og
det i saa uforbeholdne Udtryk, som sjældent anvendes i
voldgiftsretlige Kendelser.
Den anden Konflikt var hos Firma J. H. Hellerung,
hvor i August Maaned Antagelsen af en ny Kedelsmede-