138 / 161
Aar 1901.
1.55
største og stærkeste Koalition mellem nærbeslægtede Fag
indenfor Landets Arbejdsgivere.
Under 28. December 1900 havde Dansk Smede- og
Maskinarbejderforbund opsagt Overenskomsten af Marts
1900 til Ophør d. 1. April 1901. Forbundets Fordringer
fremkom først ind i Februar Maaned, og den Gang fore-
laa der omtrent fra alle de Fagforeninger, som havde
Medlemmer beskæftigede indenfor Jærnindustriens forskel
lige Brancher, Krav af yderliggaaende Art.
Smedeforbundels Fordringer gik navnlig ud paa 35
Øres Minimalløn og 9 Timers Arbejdsdag; hos Smede
mesterforeningerne lød Fordringen paa 38 og 40 Øre 2 Aar
efter udstaaet Læretid, Modelsnedkerne forlangte 50 Øre,
Formerne krævede 52 Øre hos Burmeister
&
Wain, Kob
bersmedene paa Helsingørs Skibsværft 50 Øre o. s. v.
Løsenet var 9 Timers Arbejdsdag, betydelig Forhøjelse af
Minimallønnen og desuden bl. a. stærk Indskrænkning af
Overarbejde paa Skibsværfterne.
Et saa voldsomt Angreb paa Jærnindustrien over hele
Linjen, uden nogen Begrundelse i forhaandenværende Fo r
hold og uden Hensyn til de vedvarende daarlige Konjunk
turer, tvang alle Jærnindustriens Repræsentanter sammen
i en sluttet Trop til fælles Forsvar.
Fabrikantforeningen i København tog fat umiddelbart
efter Nytaar og søgte naturligvis straks Forbindelse med
Provinsfabrikantforeningen, med hvem der d. 28. Januar
afholdtes et Fællesmøde i Wivels store Sal, hvortil ogsaa
Repræsentanter for Smedemesterforeningerne kom til Stede.
Endnu kendte man ikke Smedenes Fordringer, og Stem
ningen var derfor ganske rolig, overvejende i Retning al
at faa en ny Overenskomst, helst paa nogle Aar.
Dagen efter, d. 29. Januar, begyndte i Hotel Dagmar
<de indledende Forhandlinger med Burmeister & Wain og