133 / 161
130
Aar 1900.
maal jævnlig vil komme Klager til os fra Arbejdsmæn-
dene, forbeholder vi os osv.“
Ulemperne ved Arbejdsmandsstrejken var ikke uover
kommelige, og Tiden sled ganske godt hen. Derimod var
Stemningen meget forskellig indenfor Fabrikantforeningenr
paa hvis Møder Forslag Gang efter Gang fremsattes, atter
toges tilbage for derefter at optages af en anden æret For
slagsstiller, blot for at faa det forkastet. Og medens Mø
derne altid gav et bestemt Paalæg til Bestyrelsen om at
holde ud, skete der dog mange private Henvendelser til
Bestyrelsens Medlemmer om, at det vist vilde være bedst
at fire lidt. Et Udslag af denne Tendens var et Mæglings
forslag fra Smedeforbundets Formand I. A. Hansen og
Folketingsmand Herman Trier, gaaende ud paa, at Strej
ken skulde hæves, og Fabrikantforeningens Forslag fra
umiddelbart før Strejken skulde akcepteres, dog med et
Dyrtidstillæg af 2 Øre, gældende til 1. April 1901; sam
tidig skulde alle Krav om Lønforhøjelser i Provinserne
indstilles og maatte ikke rejses før 1. April 1901.
Mæglingsforslaget forkastedes af Generalforsamlingen,
og Strejken gik atter sin rolige Gang indtil Slutningen a f
September, da Dansk Arbejdsmandsforbund faar Forhand
lingerne genoptagne og derefter et Fællesmøde afholdt
den 1. Oktober, som atter fører til Underhandlinger mel
lem Støberiarbejdsmændenes og Fabrikantforeningens Be
styrelser, hvorefter Strejken hævedes den 12. Oktoberr
efter akkurat at have varet i 3 Maaneder, og uden at der
var opnaaet noget som helst ud over, hvad der var tilbudt
før Strejken.
Dette Resultat, der gennemførtes af Fabrikantforenin
gen i København uden Paakaldelse af anden Hjælp end
loyal Støtte fra Provinserne, som ogsaa ydede den, vakte