131 / 161
128
Aar 1900.
„Fremme af et godt og tidssvarende Samarbejde mellem
„Arbejdsgivere og Arbejdere ogsaa blev vedtagne af
„Arbejdsgiverforeningens øvrige Medlemmer, og skal
„derfor udtale det Haab, at det maa lykkes Dem og
„Deres Arbejdere at gennemføre denne Overenskomst,
„idet vi mener, at dette vil have Betydning ogsaa
„langt ud over Fagets Grænser.“
Da man nu vel var kommen ud over Marts-Overens-
komsten, gjordes der energiske Forsøg paa at udvide den
til andre Fag, og navnlig begyndtes der Forhandlinger
med Arbejdsmændene om deres Forhold til Smedene og
Formerne, altsaa om Anvendelsen af faglært og ikke-fag-
lært Arbejdskraft — men de strandede fuldstændigt. Man
forsøgte at gruppere Arbejdsmændene og specificere deres
Forhold ved forskelligt Arbejde; man forsøgte at udarbejde
Forslag i mere almindelige Udtryk, man drøftede Arbejds-
mændenes Stilling lige overfor de faglærtes Akkorder osv.
— ikke et Skridt kom man ud af Stedet, bl. a. ogsaa
fordi man, stod lige overfor 2 Fagforeninger, der kæmpede
imod hinanden hver for sine Interesser.
Medens disse Forhandlinger endnu var i Gang, frem
kom der under 8. Juni Forslag fra Støberiarbejdsmændene
om at faa en Overenskomst med en Minimalløn paa 33
Øre, forskellige Specialisttillæg og Udvidelse af „Fælles
Værkstedsregler“ til Arbejdsmændene; det var altsaa væ
sentligt Fordringerne fra 1899, hvorom Forhandlingerne
endte i November 1899, efter at Fabrikantforeningens For
slag om en Minimal-Ugeløn paa 17.50 Ivr. var blevet for
kastet. Fabrikantforeningen svarede paa den nu fornyede
Fordring, at den fandt det ubelejligt at forhandle om Mi
nimalløn etc. i det Øjeblik, da man drøftede en Ordning
af store Principsporgsmaal, vedrørende Anvendelsen af
faglært og ikke-faglært Arbejdskraft, og da Støberiarbejds-