127 / 161
124
Aar 1900.
fat. Fra Forbundets Side mødte J. A. Hansen, Vald. Ol
sen og Boesen.
Snart samlede Interessen ved disse Udvalgsforhand-
linger sig om Minimallønnen og Klubberne. Der forelaa
en Kongresbeslutning om, at Arbejderne ikke maatte tage
Arbejde under 33 Ø re ; denne Beslutning søgte Klubberne
rund t om i Landet at faa gennemført, dels ved at Arbej
dere, der ikke havde saa meget, frivilligt eller tvungne
dertil af Kammeraterne, tog deres Afsked, naar de for
langte denne Løn og ikke fik den, dels ved at paabyde
arbejdssøgende ikke at tage Arbejde under 33 Øre.
Der var en Del Uro under Opsejling, Arbejdsgiverne
i Udvalget fik da Forbundets Repræsentanter til at dele
deres Opfattelse, at skulde en Overenskomst opnaas ad
fredelig Vej, maatte Forholdene være rolige og ikke kryd
ses af Forpostfægtninger, og i et sagligt og klart Cirkulære
af 11. November 1899 paalagde Hovedbestyrelsen Klub
berne Landet over at holde sig i Ro til Bedste for For
handlingernes Fremme, hvilket ikke undlod at gøre et
heldigt Indtryk paa Fabrikanterne.
Overfor Minimallønnen havde man dog vedblivende
store Betænkeligheder. Midt i November indtraadte im id
lertid Forhandlingerne i en ny Fase, da man næsten til
fældigt kom paa Siden af Burmeister & Wain, som ikke
var fri for at føle en Del Bekymringer for, at Aktiesel
skabet ikke i Længden skulde kunne magte Arbejderfor
holdene, naar det stod alene. Og navnlig maatte det
jo være klart, at den Stilling, Aktieselskabet som Til
hænger af Overenskomsternes Vej indtog lige overfor Fag
foreningerne, og som havde maaske sit stærkeste Rygstød
i den Permanens af Krigstilstand, hvori den øvrige Jærn-
industri levede, vilde blive stærkt rystet, hvis Fabrikant
foreningerne sluttede en virkelig Fred med Forbundet,