123 / 161
120
Aar 1899.
erklærede sig villig til at tage alle de strejkende Formere
i Arbejde. Atter maatte Arbejdsgiverforeningen tage fat
paa De samvirkende Fagforbund, som derefter foranledi
gede, at Formerne optog Arbejdet d. 14. November.
Hermed var det forbi med Konflikterne, dernæst kom
Forhandlingerne,
dels
med Støberiarbejdsmændene, med
hvem man troede at have opnaaet Enighed, men som paa
en Generalforsamling d. 26. November forkastede Forsla
get til Overenskomsten,
dels
med Smede- og Maskinarbej
derforbundet, hvem man i Lobet af Efteraaret kom næ r
mere og nærmere. Forbundets bestemte Udtalelser om
at ville stræbe efter at komme ind i roligere Forhold
fandt ubetinget Sympati fra Fabrikantforeningens Side;
gennem delegerede fra begge Parter førtes en Række For
handlinger for at komme til Klarhed over, om det skulde
være muligt at finde Former for en Overenskomst om de
svævende Stridsspørgsmaal og gældende for nogle Aar.
Medvirkende under disse Forhandlinger var ogsaa Be
stræbelser for at knytte Burmeister
&
Wain og muligvis
Helsingørs Skibsværft fastere sammen med Mesterforenin
gerne; thi man havde baade i 1897 og 1899 følt, hvilken
Lammelse det var under en Konflikt, at disse to store
Virksomheder ikke havde gjort fælles Sag med Mesterfore
ningerne. Da derfor Formanden i Aarets sidste Bestyrel
sesmøde havde kunnet fremlægge nogle „Regler for Sam
arbejde paa Værkstedet1, som Kommandør Nielsen havde
udarbejdet, fik disse langvarige Forhandlinger Vind i Sej
lene, og man begyndte at forsone sig med den Tanke at
vedtage en Minimalløn med Smedeforbundet, naar det til
Gengæld kunde føre til en større Sammenslutning inden
for Jærnindustrien — men endnu laa alt i det uvisse.
Under alt dette, Konflikter og Forhandlinger, voksede
Bureauets Virksomhed. Ulykkesforsikringen var kommet