118 / 161
Aar 1899.
115
April opnaaedes der Enighed om en Ordning, hvorefter
Svendene skulde gaa i Arbejde i de 7 Byer, og den under-
skreves d. 15. April. Ved Overenskomsten ordnedes ogsaa
Forholdene i Snedkerfaget i det øvrige Land, og blandt
andet maatte Møbelsnedkerne i København vedtage en
højere Timeløn som Betingelse for, at Jyderne skulde
træde i Arbejde. Denne Overenskomst var som ved tid
ligere Lejligheder betinget af, at de stridende Parter til-
traadte d e n ; erfaringsmæssigt betragtedes dette dog som
noget formelt. Imidlertid, Mestrene tiltraadte den, Sven
dene forkastede den. Efter en ret betydelig Korrespon
dance mellem Hovedorganisationerne lod Forbundet fore
tage ny Afstemning i de 7 jydske Byer, ved hvilken Over
enskomsten atter forkastedes. De samvirkende Fagfor
bunds Formand bragte Meddelelsen personlig til Arbejds
giverforeningens Formand d. 28. April uden at give nogen
Antydning af, at man vilde foretage yderligere Skridt. Da
saaledes alle fredelige Midler var udtømte, gik Arbejds
giverforeningen til det eneste Middel, den havde til sin
Raadighed, nemlig at erklære Lock-out for alle Medlem
mer af Snedkerforbundet d. 2. Maj.
Paa denne Maade kom Fabrikantforeningerne straks
ind i Konflikten, idet alle Modelsnedkerne blev udeluk
kede.
Nu gik Snedkerforbundet til den tredie Afstemning,
og d. 13. Maj meddeltes det Arbejdsgiverforeningen, at de
jydske Svende var villige til at optage Arbejdet, men at
nu var de københavske Bygningssnedkersvende traadte ud
af Snedkerforbundet, og De samvirkende Fagforbund er
klærede, at dem havde de nu ingen Myndighed over.
Der var under denne Situation intet andet at gøre
end at udvide Lock-outen, og paa Arbejdsgiverforenin
gens Generalforsamling d. 19. Maj vedtoges det, at alt