113 / 161
110
Aar 1899.
Længe efter Midnat vedtog man at fortsætte General
forsamlingen den næste Dag, og her vandt da den Stem
ning efterhaanden Overhaand, at man burde finde sig i
sin Skæbne og akceptere Forliget. Men inden man endnu
var kommen til Afstemning, indløb der fra Arbejdsgiver
foreningen en Skrivelse, hvorved den til samme Aften be
budede Lock-out blev allyst. Hermed var Sagen afgjort,
og under umaadelig Bevægelse blandt de mange Menne
sker, som den alvorlige Situation havde bragt sammen
til Generalforsamlingen, vedtog man en Resolution, hvori
man, næst efter at udtale, at man ikke turde paatage sig
det Ansvar at nægte at akceptere det afsluttede Forlig,
dybt beklagede, at Arbejdsgiverforeningen havde ført For
handlingerne med De samvirkende Fagforbund i Nærvæ
relse af Repræsentanter for Smedeforbundet saa vidt, at
Drøftelsen af Sagens faktiske Forhold var afsluttet, og der
allerede forelaa et Forligsudkast, førend Fabrikantforenin
gens Repræsentanter blev tilkaldte, samt yderligere bekla
gede, at dens Repræsentanter under disse Forhold over
hovedet ikke havde afholdt sig fra al deltage i Forhand
lingerne.
Kl. 1 samme Dag, altsaa inden denne Resolution
kom Arbejdsgiverforeningen i Hænde, boldt dens kø
benhavnske Repræsentantskab Fællesmøde med Arbejds
giverforeningens Bestyrelse, som her erklærede ikke at
ville modtage Genvalg paa den til Mandag d. 30. Januar
indkaldte Generalforsamling.
Repræsentantskabet nedsatte et Udvalg for at tage
under Overvejelse, hvad der var at gøre under den Even
tualitet, at man skulde finde en ny Bestyrelse til Arbejds
giverforeningen.
Lock-outen aflystes — men Enden var ikke endda.
I de faa Dage inden Arbejdsgiverforeningens Gene