112 / 161
Aar 1899.
109
var enige om at tilkalde dem. Det andet Punkt blev et
aabent, uafgjort Stridspunkt.
Der stod nemlig, at Arbejdet skulde genoptages d. 26.
Januar, men tillige, at til Udvalget om Akkordforhand
lingerne skulde vælges 2 af de „Centrifugearbejdere, der
„have været beskæftigede paa Titan efter sidstnævnte Dato
„(d. 4. Januar), og som meddeler Fabrikken, at de er vil-
„lige til, naar der opnaas Enighed om de fremtidige Ak
k o rd p rise r, atter at indtræde i deres Pladser. “
Fra Titans Side hævdedes nu, at heri stod, at Centri
fugearbejderne først skulde gaa i Arbejde, naar man var
enig om Akkordpriserne, altsaa Forhandlingerne skulde fø
res under en Strejke, der var gjort lovmedholdelig gennem
Forliget; ja, den enkelte Arbejder var ikke en Gang plig
tig at begynde, førend man var enig om
alle
Akkorderne.
Efter et Sammenstød mellem Jærnindustriens Repræsen
tanter og Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse om, hvad der
stod i Forliget, indrømmedes det fra Smedeforbundets
Side, at de ogsaa opfattede dette som Meningen — og trods
det, og trods stærke Protester fra Titan blev Forliget
underskrevet hen paa Aftenen.
Og de to „tilkaldte", Christensen og Hauberg, vendte
tilbage til Wivel, hvor Jærnindustriens Medlemmer troligt
ventede for at faa Udfaldet at vide.
Den Harme, som fyldte alle Mødets Deltagere, efter
at den rene og usminkede Meddelelse om det uforstaaelige
Nederlag var bleven givet, var ganske ubeskrivelig. Man
krævede øjeblikkelig Udtrædelse af Arbejdsgiverforeningen,
og havde ikke Titans Direktør, som jo fik de første
egentlige Smerter at føle, tilligemed Bestyrelsen ganske
bestemt fraraadet overilede Skridt, kunde Ophidselsen i
den sene Nattetime let have draget kedelige Følger
•efter sig.