116 / 161
Aar 1899.
113
med dem, saaledes ved Udarbejdelsen af Arbejdsgiverfor
eningens nye Love, og efter det voldsomme Sammenstød
under Titan-Konflikten udviklede der sig under et næsten
uafbrudt fredeligt Forhold en Samvirken mellem Arbejds
giverforeningen og Jærnindustrien, der sikkert har baaret
gode Frugter til begge Sider.
Foreløbig blev Fredén indenfor Jærnindustrien kun
af kort Varighed. Et gammelt Divergenspunkt fra 1898
mellem Firmaet Smith, Mygind & Hiittemeier og dets
Kedelsmede, som havde forlangt 35 Øre Minimalløn og
2 Øres Tillæg til alle Lønninger over 35 Øre, dukkede
op paany. Der blev forhandlet, undersøgt Lønforhold paa
andre Fabrikker, tilbudt mindre Lønforhøjelser for at faa
Fred, Sagen kom til Forhandling mellem Fabrikantfor
eningen og Forbundets Bestyrelser — saa gik 72 Kedel
smede pludselig d. 22. Febr. Efter den sædvanlige Ud
veksling af Beskyldninger for Kontraktbrud enedes man
endelig om, at Arbejdet skulde genoptages d. 11. Marts,
for at Forhandlingerne kunde fortsættes. Det skete ogsaa
til Dels; man enedes om at lade Spørgsmaalet om, hvor
vidt Kedelsmedenes Fordring om Lønforhøjelse var beret
tiget, gaa til Voldgift, men man forlangte, at Forbundet
skulde garantere, at Kedelsmedene blev i Arbejde saa
længe, indtil Kendelsen l'orelaa. Dette vilde Forbundet
ikke, saa meget mere som en planmæssig Affolkning var
begyndt, og man nu paastod, at denne var berettiget, da
Firmaet havde bragt et nyt Konfliktspunkt ind i Sagen,
nemlig ved at sætte Arbejdsfolk til Maskinerne i Kedel-
smedien. Endelig d. 8. April forlangte Fabrikantforenin
gen, atArbeidet skulde optages senest Onsdag d. 11., man
vilde da være villig til at gaa til Voldgift, hvad der imid
lertid blev afslaaef af Forbundet i Skrivelse af 11. April.
Saa afholdtes en ekstraordinær Generalforsamling d.
8