122 / 161
Aar 1899.
119
rettet en permanent Voldgiftsdomstol til Bedømmelse af
Brud paa Forliget, udrustet med Retten til at tilkalde
Vidner.
For Arbejdsgiverforeningen betød hele denne store
Lock-out en Styrkelse af Sammenholdet og en betydelig Til
gang af Medlemmer. For Jærnindustriens Forhold til Ar
bejdsgiverforeningen var Lock-outen Vejen til, at dens 4
Mesterforeninger fra at være Industriens „urolige Hjørne“
blev en af Arbejdsgiverforeningens sikreste og mest kon
soliderede Afdelinger.
Og Forliget blev derfor ogsaa hilst med temmelig
ublandet Glæde, ikke alene som en Udgang af en Konflikt,
men ogsaa som en hæderlig Afslutning. Det vedtoges paa
Fabrikantforeningernes Generalforsamling d. 6. Septbr.,
hvorefter Medlemmerne i stort Antal deltog i en nogen
lunde improviseret Fællesspisning paa Hotel d’Angleterre.
Efter Lock-outen fik Fabrikantforeningen endnu en
Arbejdsstandsning, idet 19 Formered. 20. Oktober nedlagde
Arbejdet hos Smith, Mygind & Hiittemeier, fordi de ikke
vilde arbejde sammen med en Mand, der stod udenfor
Fagforeningen. Formerforbundet erklærede sig villigt til
at lade Arbejdet optage straks og lade Konflikten afgøre
ved Voldgift, naar vedkommende Arbejder fjernedes, ind
til Kendelsen faldt; dette blev afslaaet, hvorefter Sagen
gik til Arbejdsgiverforeningen. Denne henvendte sig der
efter til De samvirkende Fagforbund, der erklærede, at
denne Strejke aldeles ikke havde deres Godkendelse, og der
efter lagde et stærkt Pres paa Formerforbundet for at faa
det til al optage Arbejdet og lade Sagen afgøre ved Vold
gift, hvad Forbundet ogsaa gik ind paa skulde ske d. 8.
Novbr. Men Formerne kom ikke, fordi Smith, Mygind
&
Hiittemeier under Formerstrejken havde antaget tre For
mere udenfor Fagforeningen, skønt Aktieselskabet iøvrigt