121 / 161
118
Aar 1899.
d. 15. Juli, og Professor Deuntzer nedlagde sit Mandat
som Formand for Fællesudvalget. Saa begyndte Mæg
lerne at optræde; først Folketingsmand Trier og Borger
repræsentant Marstrand. Derefter tog Veksellerer L. Bing,
Direktør A. Heide og H. Trier fat, og en Forhandling kom
i Gang mellem Formændene for Arbejdsgiverforeningen og
De samvirkende Fagforbund under de tre Herrers Mægling,
som endte med et Forligsforslag, der vedtoges af Arbejds
giverforeningen d. 5. August og af Fagforbundene d. 7., dog
af de sidste med en Tilføjelse, der til Nød kunde være
akcepteret af Arbejdsgiverforeningen; men De samvirkende
Fagforbund, der vistnok havde faaet det Indtryk, at For
liget, trods Vedtagelsen — med kneben Majoritet — i Fag
forbundene, ikke kunde gennemføres, satte nogle Kom
mentarer til, der gjorde Forslaget aldeles umuligt for
Arbejdsgiverforeningen.
Henimod Midten af August udvidedes Lock-outen lil
at omfatte Skræddermestrene, Teglværkerne og Cement
fabrikkerne, men det varede derefter kun kort, førend de
tre Mæglere atter traadle frem og tog Sagen op, og omsi
der endte „den store Lock ou t1 ved Forliget af 5. Septem
ber 1899, hvorefter Arbejdet optoges d. 9. September.
Forliget blev naturligvis fortolket til begge de stridende
Parters Fordel, men Arbejdsgiverne tør dog vist med
Rette hævde som noget, der var vundet, at de havde faaet
anerkendt forskellige Krav, f. Eks. Retten til at lede og
fordele Arbejdet; endvidere at det erklæredes for utillade
ligt at lægge Hindringer i Vejen for saa stor en Arbejds-
ydelse fra en Arbejders Side, som hans Evner og Duelig
hed tillod; at man erkendte Retten for Arbejdsgivernes
Tillidsmænd, f. Eks. Formænd, til at staa udenfor Fagfor
eningerne, og endelig, at man havde faaet faste Bestemmel
ser om Arbejdet for gennem Lovgivningsmagten at faa op