126
Aar 1900.
moden endnu. Saa kom der midt i Januar en Konflikt
hos Marius Knudsen i Odense, der nær havde bragt For
handlingerne til at strande. Endelig midt i Februar, da
man mente, at der var gode Udsigter til, at en virkelig
brugelig Overenskomst kunde opnaas, henvendte Fabrikant
foreningerne sig til Klejnsmedemestrene og Vogn- og Beslag
smedemestrene. Derved kom nye Vanskeligheder ind i For
handlingerne, idet Fabrikanterne stillede sig paa det Stand
punkt, at Overenskomsten skulde gælde alle 4 Mesterfor
eninger, og altsaa ikke maatte indeholde noget, der ikke
kunde akcepteres af dem alle. Men nu stod man med
Minimallønnen paa 32 Øre, som Forbundet vilde indgaa
paa lige overfor Fabrikantforeningerne, medens det for
langte 35 Øre hos Smedemestrene. Efter langvarige For
handlinger om dette Punkt, uden at Enighed var opnaaet,
gled endelig Sagen i Orden d. 8. og 9. Marts; den første
Dags Møde vil Hoveddeltagerne, der var i Ilden fra om
Morgenen Kl. 101/* til 3:/4 Nat, næppe have glemt.
Man begyndte i Hotel Dagmar — Mesterforeningernes
og Burmeister
&
Wains Repræsentanter — hvor hele For
slaget blev gennemgaaet for sidste Gang. Endnu laa Kon
flikten hos Marius Knudsen uløst; den maatte endes før
eller samtidigt med Overenskomstens Vedtagelse. Kl. 4
afbrødes Mødet, og nogle af Deltagerne gik til Mæglings-
møde om nævnte Konflikt, og da man atter samledes
Kl. 7 i Wiwels store Sal, kunde det meddeles, at For
bundets Hovedbestyrelse var gaaet med til at lade Arbej
det genoptage hos Marius Knudsen, naar Overenskomsten
var sluttet.
Kl. 8 kom Hovedbestyrelsen for Smedeforbundet, og
nu førtes der en meget varm Diskussion, navnlig om
Smedemestrenes Minimalløn; det saa til Tider broget ud;
midt under Mødet nedsattes et Udvalg, bestaaende af^