Aar 1900.
131
med Rette Tilfredshed andre Steder, bl. a. i Arbejdsgiver
foreningen.
I nær Forbindelse med Arbejdsmandskonflikten staar
Formerstrejken, som allerede begyndte saa smaat Dagen
efter, at Arbejdsmændene nedlagde Arbejdet, med at For
merne gik paa Frederiksberg Jærnstøberi. Derefter bre
der den sig noget paa Grund af Mangel paa Arbejdsfolk,
indtil endelig De samvirkende Fagforbund under 10. Au
gust meddeler Arbejdsgiverforeningen, at deres Forret
ningsudvalg samme Dag ha r besluttet at henstille til Dansk
Formerforbund at standse Arbejdet den 24. s. M. I Fort
sættelse af denne Meddelelse fremsender De samvirkende
Fagforbund under 16. s. M. Underretning til Arbejdsgiver
foreningen om, at Formerforbundets Hovedbestyrelse har
erklæret, at Formerne „ere villige“ til at standse alt For
merarbejde den 24. August. Hele denne Form for „Strejke
varsel" var imidlertid noget paafaldende, og man troede
bestemt at vide, at paa den Generalforsamling i Former
forbundet, der som „kompetent Forsamling14 havde ved
taget Strejken, havde der ikke været den tilstrækkelige
Majoritet for Strejken, som foreskrevet ved Forliget af 5.
September 1899.
Arbejdsgiverforeningen meddelte allerede, inden Strej
ken blev iværksat, De samvirkende Fagforbund, at Frem-
gangsmaaden ikke havde været lovmedholdelig, hvortil
der blev svaret, at det var De samvirkende Fagforbunds
Forretningsudvalg, der havde taget Beslutningen om Strej
ken, at Udvalget var den „dertil kompetente4 Forsamling,
og at Beslutningen var tagen med den foreskrevne Majoritet.
Arbejdsgiverforeningen indankede Sagen for den per
manente Voldgiftsdomstol, der var bleven oprettet i Hen
hold til Lov af 3. April 1900. Den 15. September faldt
Kendelsen, som gik ud paa, at De samvirkende Fagfor