Aar 1900.
127
Smedemestre og Medlemmer af Hovedbestyrelsen, som
traadte af og under Ledelse af et af Fabrikantforeningens
Bestyrelsesmedlemmer søgte at komme over Spørgsmaalet
— men forgæves. Kl.
Sl/4
Nat opgav man Haabet om at
blive enige med det samme; man lagde dette sidste og
eneste Divergenspunkt i Hænderne paa Smedemesterfor
eningernes og Forbundets Bestyrelser, der den næste Dag
Kl. 1 sammen med Fabrikantforeningernes Formænd og
Kommandør Nielsen skulde forsøge at komme til Enighed,
og vedtog, at hvis Enighed opnaaedes, skulde Overens
komsten trykkes og anbefales af alle Forsamlingens Del
tagere til Vedtagelse i de forskellige Foreninger. Og virke
lig gik Tingene i Orden den næste Formiddag med samme
Minimalløn for alle 4 Mesterforeninger.
I den københavnske Fabrikantforening vedtoges der
efter Overenskomsten d. 16. Marts paa en Generalforsam
ling i Ny Rosenborg.
Hovedpunkterne i Overenskomsten var Tillidsmands-
institutionen, Kontrol fra Hovedbestyrelsens Side med
Klubberne, Ordning af forskellige Lærlingeforhold, Akkord
forhold, Udstrækning af Overarbejde, Formændenes For
hold til Fagforeningen etc.; endvidere en Minimalløn paa
32 Øre, hvorfra undtoges ældre og svagelige Svende samt
undtagelsesvis Svende i det første Aar efter udstaaet Lære
tid, dog kun med Fagforeningens Billigelse.
Overenskomsten kunde opsiges med 3 Maaneders
Varsel, dog ikke før til 1. April 1901.
I Arbejdsgiverforeningen vandt den fuldt Bifald, og
det ha r sin Interesse at anføre, at den Skrivelse, hvori
Arbejdsgiverforeningen giver Jærnindustrien Approbation
paa Overenskomsten, ender saaledes:
„Arbejdsgiverforeningen vilde anse det for at være
af meget stor Betydning, at lignende Overenskomster til