101 / 111
Industriens Hus på hjørnet a f Rådhuspladsen og Vesterbros Passage.
Denne bog h a r været et forsøg
på at holde liv i begrebet som et
sprogligt minde om fortiden og
især om Københavns befæstning,
som man hugg ede en passage
igennem af mere tidssvarende art
end den gamle ravelinvej.
Vesterbros Passage er i dag som i
fortiden den store indfaldsrute til
det gamle København. Byen våg
ner mere trægt end for bare 15-16
år siden, også om hverdagen; men
n å r trafikken først er kommet rig
tig i gang, er d e r myldretid resten
af dagen i Vesterbrogade såvel
som på Rådhuspladsen og i den
store tværgade H .C . Andersens
Boulevard. Disse tre lokaliteter er
indbegrebet af den københavnske
storbytrafik med dens mylder af
biler og busser, tætte skarer af fod
gængere og få cyklister, der med
dødsforagt danser med i den store
kehraus.
Før man op førte de store ejen
domme på h jørnerne, der nu er
Richshuset og byggegrunden for
Industriens Hus, kunn e man hø re
nattergalen synge fra kort før
m idnat til solopgang om somme
ren på dette sted. Byens gamle, in-
deklemte halmtorv væltede ud
over alle bredde r, da fæstningen
faldt, men blev presset lidt sam
men igen a f Nyrops prægtige r å d
husbygning og blev det moderne
Københavns centrum til afløsning
a f 1700-og 1800-tallenes Kongens
Nytorv og fjernere tiders Gammel
torv.
Hvor hovedstadens geografiske
c entrum ligger i dag, er det ikke så
helt ligetil at afgøre, men det er
ikke det kvarter, som er beskrevet i
denne bog. Alligevel vil Tivoli,
Hovedbanegården, Frihedsstøt
ten, Vesterbros Passage og Råd
huspladsen vedblive at være Cen
trum med stort C, især naturligvis
Rådhuspladsen med indgangen til
Europas længste gågade, Strøget.
Så længe byen står, vil dette være
Centrum. Porten til Københavns
City, den indre by »bag voldene«.
101