98 / 111
h a r decideret fransk køkken.
F o rud for åbningen af Flora Da-
nica havde man rejst land og rige
r u n d t for at finde spænd ende
egnsspecialiteter, og det er virkelig
lykkedes over forventning. H e r
kan man f.eks. spise røget helt.
Helten er en Fisk, som kun findes i
Ringkøbing Fjord og måske også
stadig i den nærliggende Nissum
Fjord, og man plejer at skulle rejse
til Ringkøbing for at indtage
denne delikate fiskeret på r e
stauration. Men man h a r også ret-
ter som Kold Limfjord-rulleål med
grøn salat, Farseret andehals fra
Mors, Stegt kulmule med bløde løg
fra Vendsyssel og Jysk vildtpostej.
Men naturligvis også røget ål, torsk
i mayonnaise, høns på mange m å
der og alt muligt and e t dansk af
kulinarisk kvalitet.
Restauranten, de r h a r kakler fra
Den kongelige Porcelainsfabrik
med motiver fra den danske flora
ophæng t på de gedigne trævægge,
er ind re tte t af arkitekt Ole Hagen.
Der er plads til 56 personer, og
man sidder ved cafeborde med
marmo rp lade r.
A Hereford Beefstouw
Fra Banegårdspladsen ad Bern-
storffsgade til det gamle Wivex -
h jø rne - eller lad os sige um id
delbart inden h jø rn e a rra n g e
men te t med de tre biografer. He r
er vi nemlig ved en nyskabelse,
som u n d e r navnet Slukefter i
1977 genopvækkede en ældgam
mel tradition i Tivoli u n d e r et af de
ældste syngepigetemplers navn.
Man nåede endog at få gæstespil af
selveste Cleo fra Dyrehavsbakkens
berømteste syngepige-variete, og
de r var da vist idelig begejstring
for initiativet i pressen. Men den
gik ikke alligevel. I det lange løb
kom der ikke publikum nok. Det
var jo også ved at gå galt med den
me re end hu nd re d å rig e Bakkens
Hvile, men den klarede da skære
ne.
Slukefter åbnede sæson 1978
som jazzhus. Nu får vi se, om det
lader sig gøre at omplante lidt
Montmartre-stemn ing til den gam
le, på det sidste noget omskiftelige
krog af Carstensens be røm te have.
A propos Georg Carstensen, nu
vi står ved hjørnet af Bernstorffs-
gade og Vesterbrogade. For nogle
år siden foreslog en læser i et dag
blad at omdøbe Bernstorffsgade
på dens forreste strækning langs
Tivoli til Georg Carstensens Gade
- simpelt hen fordi vedkommende
skribent syntes, d et var for dårligt,
at København ikke h a r hæ d r e t sin
store »forlystelsesråd« på denne
måde. Så vidt jeg hu sker skulle den
del af Tietgensgade, d e r går langs
Tivoli, så omdøbes til Tivoligade.
Turistmæssigt set var det nok en
god ide, og n um re n e i de to gaders
start er så få, at postvæsenet nok
heller ikke ville få alverdens meget
besvær. Men så ville Bern sto rff
komme væk fra den um idde lbare
næ rh e d af Frihedsstøtten og blive
forvist ad Kalvebod Brygge til, og
det går naturligvis ikke.
En p e n d a n t til Wivex-afløseren
er A H e re fo rd Beefstouw i en mo
d e rn e bygning i samme stil på den
modsatte side af Tivolis hoved ind
gang og kontorbygning. Den ha r
åben t i to temp i, som det sig h ø r og
bør for en ud p ræ g e t spisere
stau ran t - fra kl. 11,30 til 14 og
igen fra 17 til 21. Lørdage og søn
dage er de r dog kun den sidst
nævnte åbningstid, for i week-
e n d ’en står københavnerne i
hve rt fald ikke tidligt op og tu ri
sterne vel heller ikke. Eller de til
bageblevne i storbyens weekend
går ikke u d og spiser.
Foran restaurationsbygningen,
der ligger stærkt tilbagetrukket fra
gaden, er der om sommeren b o r
de, stole, parasoller og smukke
b lom ste rarrangemen ter ved en
bod, hvor de r sælges fadøl og
98