VesterbrosPassage

stau ran t bæ re r i dag det velklin

gende navn Piano. Ved siden af

den ligger restaurationsafdelingen

Carvery u n d e r samme hotel. H e r

serverer man »middag, hvor De

selv eller vi skærer, som De vil h a ’

det«, som det h e d d e r i stedets PR.

Man kan f.eks. nyde helstegt høj

reb, lammekølle eller flæskesteg.

Alt serveres fra carvery’en midt i

lokalet: »Her fra skærer - carver -

De selv eller vi så meget De ha r lyst.

Skulle De ønske at få kødet serve

ret, klarer vi også det. Desserter er

der flere at vælge imellem, og kaf

fen får De serveret af tjeneren«.

Det er rationalisering, men be

stemt ikke ud e n charme.

Når man fortsætter ned ad Re-

ventlowsgade, følger Værtshuset

Pinden i Hotel Regina, der nu ha r

indgang og reception i Grand,

men tidligere f rem tråd te mere

selvstændigt. P inden er en afslap

pet vinstue med bar og ganske bil

lige priser på øl og vin, f.eks. i fo r

året 1978 6,75 for en pilsner.

J e g ha r haft en vis tilknytning til

Hotel Reginas stueetage. H e r sad i

begyndelsen af 60’erne en god ven

a f mig som natportier, skønt han

var ud d a n n e t journalist. Det var på

Svend Aage Christensens kraftige

opfo rd ring, jeg skrev min første

bog,

Skål København.

O p fo rd rin

gen kom i en diminutiv cafe, de r

dengang var knyttet til recepti

onen, og også navnet kom fra den

kant. T ak for ’et!

På en bænk ved Vesterport

Hvis man anb ringe r sig på bænken

ved Vesterports sydøstlige hjørne,

har man Meldahlsgade i ryggen.

Arkitekt F e rd in and Meldahl er

blot en af sin tidsalders arkitekter

og ingeniører, de r h a r fået gader

opkaldt efter sig i det gamle ban e

gårdskvarter; men til gengæld var

h an den eneste a f dem, de r havde

egentlig tilknytning til denne del af

København. Meldahl var født lidt

længere u d e ad Vesterbrogade

som søn af en djærvjernstøber, der

havde sin virksomhed langs Rosen-

åen. Den er forlængst overdæk

ket og afløst af bl.a. Stenosgade.

Det var je rn støbe r Meldahl, de r ef

ter koleraens hæ rgen i 1853 op

satte et skilt på sin m u r med tek

sten: »Dette er Rosen- eller Chole-

ra-aaen« - til stor fortrydelse for

magistraten, de r havde forsømt

vandløbets oprensning.

I bogen

F. Meldahl og hans Ven

ner,

d e r er udgivet af arkitektens

datter Helga Stemann, berettes

levende om tilværelsen på det

forreste Vesterbro i hendes fars

ba rnd om i 1830’rne, og det er

ham selv, d e r fortæller.

Mellem Meldahlsgade og Vester

Farimagsgade lå, da je g var barn,

varehu set Vefa med »chokerende

billige priser« i en af de flade,

u skønne basarbygninger, der

p ræg ede kvarteret. Det var på ta

get af Vefa, flere afly srek lame rne

stod, som sammen med neonskil

tene på Vesterports facade og især

tag glimtede om kap med 30’rnes

lapidariske budskaber fra rekla

mens overdrev.

Når man fra bænken vender sig

om, konstaterer man, at Vester

ports første lejer, Peder Møllers

store konfektionsforretning, i n u

tiden er kon to rer for sparekassen

SDS. På den modsatte side af Ve

sterbrogade no tere r je g mig fra

mit siddende stade, at den ejen

dom, de r i årevis var kend t som

firmaet V.Løweners hovedsæde,

nu er blevet domicil for Finans-

banken. Det var i banklokalerne i

stuen, Danmarks første bilforret

ning som tidligere omtalt startede i

1902. I et beskedent forstadshus,

som omk ring århund red sk ifte t

blev afløst af d en ne bygning, bo

ede i øvrigt den popu læ re visedig-

ter Adolph van d e r Recke, der

skrev ting og sager som

Pjaltenborgs

brand, Rullen går

Gutter ombord.

Om somme ren havde h a n sit a r

bejde lige i næ rh e d e n - i Tivoli,

hvor han var med i ledelsen.