89 / 111
Fra Trommesalen til Rådhuspladsen
Byens opvågnen
Vesterbros Passage i nu tiden er
forskellig efter døgnets timer, ef
ter dagen i ugen og efter tiden på
året. Søndag mo rgen er den næ
sten død, selv midt i turismens høj
sæson. Der er længe mellem bus
serne, og d e r er næsten ingen pas
sagerer ombord. Enkelte små
g r u p p e r a f ud lænd inge med ba
gage kommer spad se rende fra h o
vedbanegården , flere med bykort
eller pa rlø rer i hånden . På hoved
ban egå rden er der tidligt et vist in
ternationalt liv, omend ikke det
store, sindsoprivende mylder;
men livet forp lan te r sig kun trægt
til Vesterbros Passage. Den er som
Strøget og resten af den ind re by
en såre stilfærdig for ikke at sige
halvdød affære søndag morgen og
formiddag.
Ingen r e stau ran te r h a r åbent på
denne tid. Kommer folk fra n a tre
stauranter, af hvilke d e r findes en
del i passagens um iddelba re næ r
hed, skal de ikke søge op til den
store hovedgade for at få en kop
morgenkaffe med rundstykker.
Det er på hovedbanegå rden , det
foregår.
Hotel G rands velkendte h jø rn e
re stau ran t åbner først ved m id
dagstid, Lido på den anden side
kl. 11. Men, som nævnt, Hovedba
negården er tidligt i sving, og her
åbnes Cafeteriet kl. 6,30, T ran sit
baren, DSB-Bistro og Snackhjør
net inde i selve banegårdshallen
kl. 7 og DSB-Grill kl. 11,30.
En tidlig hverdag morgen i Ve
sterbros Passage adskiller sig ikke
så meget fra søndagen som for
15-16 år siden, da den var en del af
min egen tilværelse. Der er ikke
mange mennesker med busserne,
og de kører med store intervaller.
Man ser en enkelt vinduespudser i
gang med sit arbejde, men hvor er
skraldemændene, og hvor er mæl
kevognene? Er alle Københavns
mæl kernænd blevet ølmænd? For
ølvogne er he r jo som aldrig før ...
Og hvor er alle de tusinder af
cyklister, som strømmede ind gen
nem Vesterbrogade om morgenen
for at møde på fabrikker og værk
steder kl. 7? Der var engang, da
de r var masser af fabrikker og
værksteder i den indre by, oftest i
gårdene, hvor der var større og
især m indre virksomheder fra
kælder til kvist i side- og baghusene
og ofte tillige i forhusene med en
enkelt indskudt kontoretage. De er
næsten væk, alle disse småvirk
somheder, og det ses på mo rgen
trafikken i den store indfaldsrute
til den ind re by »bag voldene«.
Først når det lakker hen mod
kontortidens begyndelse bliver der
liv i gadebilledet og trafik af be
tydning; men kontorpigerne kører
ikke længere på cykel som den
gang, København havde verden s
ry som »cyklisternes by«. Den
gang, da man cyklede ind mod
Rådhuspladsen ofte både fire og
fem ved siden af h inanden og
endnu flere, når man stod stille
ved Bernstorffsgade for rødt lys.
Nu kører man med privatbil, bus
eller s-tog. Bustrafikken bliver in
tens hen imod kontortid, tit holder
de i en lang række ved stoppeste
det ved Frihedsstøtten, linie 1, 6,
16, 28 og 41, alle ensartet gule og
med reklameteksterne på siden og
på bagsmækken som eneste iøjne
faldende forskel. »Hvad synes De
om den nye øl fra ...« »Til froko
sten drikker man altid ...« T ra fik
selskabet gør alt hvad de kan for at
indgive bilister, der kører bag ved
en bus, en formidabel tørst.
Der er sandelig sket fremskridt,
siden den første omnibus i Køben
havn trillede forbi Frihedsstøtten
89