VesterbrosPassage

slagter Niels Oluf sen, d e r den 6.

novembe r 1671 fik kongelig bevil

ling til at anlægge et »almindeligt

øksen- og kvægtorv«. Olufsen var

også fo rpag ter af byens kon sum

tionsafgifter, der blev betalt af alle

varer, der blev ført ind til byen.

H a n havde klaget over, at mange

af bo rg e rn e begik underslæb mod

accisekassen ved såkaldt forp rang.

De købte slagtedyr af b ø nd e rn e al

lerede ud e på Vesterbro og slag

tede dem he r ud e n at betale accise

for siden at sælge kødet i dølgsmål.

Han tilbød, for at komme disse

overtrædelser til livs, for egen r e g

ning at indrette et kvægtorv samt

at op føre en accisebod, altsammen

i vinklen mellem landevejene til

Køge og Roskilde.

Roskildevejen gik dengang ud

gennem landsbyen Solbjerg i det

nuvæ rende frederiksbergske cen

trum , mens Køgevejen med en

ringe afvigelse fulgte Vesterb ro

gade til lidt før Rahbeks Allé.

I 1583 sørgede Københavns

statholder Christoffer Valken-

d o rf f for, at kvægtorvet blev f o r

synet med et stort slagtehus, in d

de lti 14 boder. Det skete på F re d e

rik I I ’s ordre, fordi han ikke læn

gere ville tolerere, at blodet flød i

byens rendestene og »giffue

Aarsage til Pestilendtze och and en

Siugdom och Skrøbelighedt, som

thet fast mere e nn nd andenn stedtz

her vthi Rigett saa offte regerer«,

som kongen så rigtigt skrev med

sin ejendommelige bogstavering.

T romme salen var i de sidste år,

den eksisterede som kvægtorv, alt

for lille, og pladsforholdene skild

res som ganske utålelige. I 1878

vedtog bo rge rrep ræsen tationen at

anlægge et nyt torv på de tidligere

militære skydebaner ved Enig-

hedsværns traktørsted, som kom

m u n e n havde købt i 1870. Her,

ved den nuvæ rende Kvægtorvs

gade og den plads, d e r 1.ja n u a r

1888 blev Københavns nye halm

torv, åbnede kvægtorvet den 28.

novembe r 1879, og det gamle

blev nedlagt.

På en del af om råde t lod statsba

n e r n e op fø re bygninger for

godsekspeditionen på det store

b an ete rræn mellem Trommesalen

og den gamle Farimagsvej ved

det nuvæ rende Axeltorv. Gods

pladsen fik indgang Gammel Kon

gevej 4, de r lå, hvor Trommesalen

4 kom til at ligge, efter at Gammel

Kongevej var ført videre ind til

Axeltorv ad den nuvæ rende Ved

Vesterport. H e r lå godsbanens

administrationsbygning, der blev

ned revet i 1929 for at give plads

for Vesterports store, mod e rn e

kompleks på den gamle T r omm e

sals grund .

Acciseboden, som hofslagteren

lod opføre, blev ødelagt u n d e r den

engelske belejring i 1807, men

straks genopført. Den ny, der var

pryde t med søjler fo ran facaden

u n d e r et frem sp ring end e tag, var i

brug, indtil po rtkon sum tionen

bortfaldt den 1. april 1852. Byg

ningen blev de re fte r ind re tte t som

sangerindeknejpe og dansebod,

men blev revet ned senere i å r

hu nd re d e t. På dens plads ligger nu

den m od e rn e e jendom Vesterb ro

gade 10 på h jø rnet af T romm e s a

len.

Historiske optog

Den store indfaldsvej til Køben

havn fra Roskilde og Køge og

de rm e d det europæiske kontinent

var selvsagt mange gange op gen

nem historien skuepladsen for

festlige modtagelser og indtog af

hjemlige og fremm e d e fyrster og

po tentater. En a f de ældste skil

d ringer af en sådan begivenhed

finder man i Jo n Olafsons e rin

dringer, d e r er udgivet i 1901 i se

rien

Memoirer og breve.

Olafson var

islænding og tjente som artillerist

i København i 1618, da æ rke

biskoppen a f Bremen gæstede

København.

Kongen var med et mægtigt

følge rede t ærkebiskoppen og

hans folk i møde på Køgevejen ud e

omkring Hvidovre og havde d e r

efter bespist de fremm ede efter