84 / 111
klamer på tagene i T rommesalen,
som først vakte von Dedens in te r
esse for byens lys,« skriver Ber-
lingske T id end e i en artikel om
kun stne ren den 18. feb rua r 1978.
»En tandpastareklame gik ud på,
at tuben, d e r var d a n n e t af mange
elektriske pæ rer, bevægede sig, så
navnet blev skrevet med en illusion
af tandpasta. I dag savner von De-
den neonstykkerne med handling.
Lynlåsen på Vesterport, Fyffes-
b ananen på Rådhuspladsen,
Steff-grisen med sine smågrise på
Nø rreb rog ade ...«
Der er vist noget om, at det
er blevet meget sparsom t i dag
med lysreklamer med handling.
Dyp-i-Dyrup havde vi dog på taget
af Industribygningen, lige til den
stod foran sin nedrivning.
I 1948 lykkedes det
Neonlysenes
Venner
gennem fo rhand ling med
daværende handelsminister J .O .
Krag at få tænd t lysene igen.
Men selvom de siden i Vesterbros
Passage er blevet suppleret med
reklamer på Buen og C e n tr um
gå rden samt Panoptikonbygn in
gen, er de altså ikke, hvad de ha r
været. På de nye fo rretn ingsejen
domme ved Frihedsstøtten er det
fremm ede landes turistkonto rer
og luftfartsselskaber, d e r dom ine
rer, men det er langtfra allesam
men, der ha r lysreklamer. Når
man placerer sig på bænken ved
banegraven u d for Danmarks T u
ristråd og turistinformationen i
Astorias bygning, h a r man foran
sig skiltning af forskellig art for
Aeroflot Soviet Airlines, South Af-
rican Airways, Aer Lingus, Cana-
dian Pacific Air, Israels tu ristbu
reau, Alitalia, »... til Jylland med
Jysk Færgefart«, J a p a n Air Lines,
Lufthansa, Tysk Turist-Central og
Sveriges turistbureau!
I n d e gennem po rten, de r ha r
givet anledn ing til navnet Buen for
ejendommen , skimter man rekla
men for det islandske Loftleidir. I
um iddelbar næ rh ed af F riheds
støtten ha r ikke færre end 10 lande
deres officielle turistkontorer.
Omk ring Vesterbros Passage som
helhed h a r 30 rejsebureauer til
hu se og en halv snes store pengein
stitutter. Nærmeste parkeringshus
findes i gaden Ved Vesterport, tid
ligere en del af Gammel Kongevej.
Sydsiden af Vesterbrogade mel
lem Reventlowsgade og Helgo-
landsgade er bebygget med de n u
væ rende ejendomme i årene om
kring århund redsk ifte t og bæ rer
tydeligt p ræg deraf. Derimod in d
går Vesterport over for som et n a
turligt led i det mode rne bykvar
ter, selvom det er op fø rt længe før
basarbygningernes afløsere på
begge sider af banegraven.
Vesterport blev op fø rt af arki
tekt Ole Falkentorp 1930-32 for et
konsortium, som det engelske sel
skab Prudential havde stukket
penge i. Den 22. marts 1932 blev
den store fo rretn ingsejendom
indviet med en gallamiddag i r e
stau ran t Ritz i dens øverste etage,
hvor bl.a. deltog den engelske ge
sandt, fo rm a n d en og d irek tøren
for Prudential i London , arkitekt
Falkentorp og bygningens første
lejer, grosserer P eder Møller fra
konfektionsfirmaet af samme
navn, de r havde en lang række
store butiksvinduer til Vesterb ro
gade og Meldahlsgade.
Allerede den 5. december året
før var Den pe rm a n e n te Udstilling
indviet i resten af stueetagen ud
imod Vesterbrogade og langt ned
ad Trommesalen. Denne e fter
h å n d e n verden skend te udstilling
af dansk kun sthåndvæ rk blev in d
viet i overværelse af statsminister
Stauning og handelsminister
Hauge.
Trommesalen
Hvor nu Vesterport, Meldahls
gade og Vester Farimagsgade
findes, lå i å rene 1671-1879 Kø
benhavns kvægtorv, de r blev kaldt
T rommesalen, fordi åbningen om
morgenen blev indvarslet med
trommeslagning af stadstambou-
ren.
Kvægtorvet blev startet a f hof-
84