VesterbrosPassage

alle kunstens regler i en stor teltby

på Valby bakke. Da taflet ebbede

ud efter tre timers forløb, indstil

ledes også den idelige taffelmusik

af tre musikkorps, og tromm e

hvirvlerne gik som tegn på op

b rud . Der var u d komm a n d e re t

hele 13 regimen ter, og 18 bo rg e r

kompagn ier stod opstillet mand

ved mand på begge sider af vejen

fra Valby til Vesterport.

Da toget med kongen i spidsen

satte sig i bevægelse, b ragede ka

none rne fra volden og fra krigs

skibe i havnen, og hele byen stod

på den a nd en ende. Gaderne fra

Vesterport ind gennem den indre

by til Slotsholmen var så tæt be

strøet med blomster og grønne

grene, at en hest kunne trave lyd

løst hen over brostenene. De kon

geliges heste var prægtigt udstyret

med juvelbesatte sadler, og skabe

rakkerne, de r gik ned over heste

nes knæ, funk lede af guld og p e r

ler og ædelstene. De kongelige

personer var u n d e r deres vajende

fjerbuske lige så behængt som h e

stene med alskens kostbarheder.

k ø b e n h a v n e r n e fik skuespil, så

det forslog, og det fik de hver gang

der var fyrstebesøg, eller deres

egen konge vendte hjem fra en

udenlandsrejse. På an d re tider var

den nuvæ rende Vesterbros Pas

sage skuepladsen for gribende

sørgetog. Det var, når kongelige

personer var døde og skulle føres

til Roskilde Domkirke. Vi kender

de tyste optog gennem gaderne fra

vor egen tid, da Christian X i 1947

og Frederik IX i 1971 var død, og

deres kister blev ført på kanonlavet

til den særlige kongelige afdeling

af hovedbanegården for at blive

ført med je rnb anen til det sidste

hvilested i Danmarks Westminster

Abbey.

Kongelige glædesfester har det

heller ikke skortet på igennem de

senere årtier. I en særlig glans

for mange nulevende står sikkert

Christian X’s køretur i åben karet

med husareskorte gennem j u b

lende menneskemængder på 25

års regeringsjubilæet i 1937 og

hans kø retur til Vesterbro og

»Istedgade, der aldrig overgav sig«

efter landets befrielse i 1945.

Naturligvis ha r der også funde t

festlige processioner sted uden til

knytning til kongehuset. Fantasi

fulde håndværkeroptog har tr u k

ket titusinder af mennesker til Ve

sterbros Passage, bl.a. da Køben

havns Bymuseum i 1955 flyttede

fra et loft på rådhu se t til Den kon

gelige Skydebane på Vesterbroga

de. Optog af hestesporvogne og

veteranbusser ha r man set flere

gange.

Det er, som om ganske særlig

Rådhuspladsen og dens naturlige

forlængelse, Vesterbros Passage,

tiltrækker det helt store publikum,

nå r sådanne a rrangemen te r fin

der sted. Med undtagelse af 1. maj

demon strationerne er et større op

tog igennem Københavns gader

nærmest utænkeligt, ud e n at Ve

sterbros Passage kommer med i bil

ledet.

Passagen i krig

Vi har hø rt om sprængn inge rne i

Tivoli u n d e r krigen; men også

på mangfoldige and re m åde r var

passagen indd raget i begivenhe

de rne u n d e r den tyske besættelse

1940-45. H e r fand t store d emo n

strationer sted, da Danmark til

trådte antikom internpag ten på

tysk forlangende, og h e r marche

rede Frikorps Danmark, afb rud t,

af tumulter og slagsmål, når de var

hjemme på orlov fra østfronten.

Gaderazziaer var he r ofte, tyske

razziaer efter våben og danske po

litirazziaer efter sortbørsfolk.

Da Shellhuset blev bomba rdere t

af engelske fly den 21. marts 1945

gik tyskerne og deres danske h å n d

langere fuldstændig amok og skød

planløst i hele kvarteret omkring

Vesterbros Passage længe efter at

luftalarmen var blevet afblæst.

Da omsider marerid tet var endt

ved den tyske kapitulation, var det

på Rådhuspladsen og det forreste

Vesterbro, de største menneske-