83 / 111
Byens lys
Med opførelsen a f Buen, Cen-
trum g å rd en og Royal havde man
for alvor skabt en ny bymidte og
lagt op til yderligere fornyelser
både i det gamle banegårdskvarter
og indefter. Samtidig steg g r u n d
priserne, og hvor Københavns
dyreste g r u n d før havde ligget
ved Amagertorv, er det nu Buens
g run d , de r er indehaver af denne
reko rd - eller var det i hvert fald i
1976, da den blev vu rd e re t til 9000
krone r pr. kvadratmeter. Den dy
reste g r u n d på Rådhuspladsen og i
Strøget er 4000 kroner billigere!
Allerede fra opførelsen af
komplekset Vesterport i begyndel
sen af 30’r n e flimrede lysrekla
me rne også over den yderste del af
Vesterbros Passage. H e r så man i
å rene op imod den Anden Ver
denskrig Det danske Luftfartssel
skabs noget kluntede monoplan i
neon på taget af varehuset Vefas
basarbygning i Meldahlsgade.
Over den glimtede i flere farver
Kirkebyes banan, der var ved at
blive skrællet. Den sad oven over
Peder Møllers store konfektions
fo rretn ing i Vesterport. Og ellers
var d e r reklamer på Vesterport for
Bardings renserier, for køben
havnske fiskehandlere med »Sild
er godt«, en nøgen kvinde for Kru-
schen-salt, de r giver »slankhed og
Vesterbros Passage i aftenbelysning 1978
Besættelsen og mørklægningen
satte naturligvis en stopper for
disse udfoldelser i kulørte lysre
klamer, og da krigen var slut, var
landet endnu længe så fattigt på
råstoffer, at myndighederne ikke
var meget for at tænde byens lys
igen. Så blev der stiftet en fo r
ening, der kaldte sig
Neonlysenes
Venner,
og som for resten eksiste
re r endnu . I det mindste er fo r
manden, maleren og tegneren
Erik B røn sdo rff von Deden, stadig
aktiv for det gamle formål.
»Det var de blinkende lampere
velvære«, og den berøm te mand,
der er ved at barbere sig med Gin-
ge, »den skarpeste klinge«.
H e r kan det være, Leo Estvad
stod, da han digtede:
Fra alle sider stormer
neon reklamerne imod mig
risler som blodstråler over
facaderne
kryber som orme langs etagerne
som rav
liderligt violette.
83