VesterbrosPassage

blev i 1661 lagt fra Kalveboderne

til Sankt Jø rgen s Sø og fra Sorte

damsøen til Øresund. Den blev i

1682 flyttet længere ud på Vester

bro i en stor bue fra Kalveboderne

ind over F rederiksberg omkring

Alhambravej, tværs igennem Assi

stens kirkegård, der e nd nu ikke

eksisterede, og ud til sundet n o r d

ligere end før. I 1755 blev den flyt

tet en anelse længere ud.

I 1798 fandt man pludselig på at

flytte den ind til søerne, men i 1810

blev den lagt endnu længere ud

end før, så Pileallé, Falkoner Allé

og Jagtvej blev den inderste

grænse for p e rm a n e n t bebyggelse.

I 1852 flyttede man demarkation s

linien ind igen, denne gang til in

dersiden af søerne, og militæret

fo rd re d e til gengæld, at alle p r i

vate huse mellem volden og søerne

skulle rives ned. Ud en for linien,

der bortfaldt ved fæstningens op

hævelse få år efter, begyndte et

fantastisk byggekehraus, hvor

spekulanter smækkede det rene

slum op på bar mark, e nd nu længe

før de r var sørget for kloakker og

and re a f de mest elementære sani

tære foranstaltninger.

At g runde jern e faktisk kun var

fæstere u n d e r magistraten, idet by

jo r d e n fra arilds dage havde været

fælleseje, h ind red e dem ikke i at

sælge løs af jo rd en , som de reve

r en te r talt havde stjålet. En vattet

magistrat, d e r tildels bestod af fæ

stere, d e r gerne ville have denne

almueagdge betegnelse ombyttet

med titlen g runde jer, indbragte en

sag om jo rd salg for domstolen,

men domm e r e n var selv fæster og

prisgav hele den å rhun d redg am le

tradition for fælleseje.

Trafikale forhold

Københavns første sporvejslinie,

de r naturligvis betjente sig af h e

ste, åbnede den 22. oktober 1863

og gik fra Frederiksberg Runddel

ind ad F rederiksberg Allé og Ve

sterbrogade til T rommesalen. Al

lerede 1.ju le d a g samme år blev

den forlænget ind over fæstningen

og gik fra Halmtorvet ad Filosof

gangen til S tormgade og over

Slotsholmen, Holmens Kanal og

Kongens Nytorv til Bredgade med

endestation ved Sankt Annæ

Plads. Vognene havde åben fø r

stesal med trappe i begge ender.

Man kørte med tospand, men med

fire i h å r d t vintervejr.

Den 26. december skrev bladet

Flyveposten,

de r i dette tilfælde er

pålideligt nok, selvom det i folke

m un d e blev kaldt »Lyveposten«:

»Befordringen paa Sporveien

over hele den færdige Strækning

fra Sanct Annæplads til F rederiks

be rg aabnedes i Gaar. Prisen for en

T o u r fra et af Udgang spunk te rne

til Vesterport er 4 Sk., for en læn

gere T o u r 8 Sk. Abonnen t betales

med 1 Rigsdaler for 16 Billetter til

de længere T o u r e og 25 til de ko r

tere«.

Et begreb om trafikforholdene i

Vesterbros Passage i forrige å r - .

h u n d r e d e giver følgende billed

tekst i

Illustreret Tidende

for

15. august 1880, da Tivoli om a fte

nen skulle fejre fødselsdag:

»Naar det betænkes, at Tivoli for

sin Del stadig om Søndagen va

r ie re r med mellem 10 og 20.000

Mennesker, og Kjøbenhavns dob

belte Banegaard ofte en enkelt

Dag absorberer 40.000 Personer,

s tundom 60.000, og at en Mængde

a n d re Steder ud ad Vesterbro

rn.m. tilsammen naturligvis p a r a

de re med høje Tal, og at mange

iøvrigt færdes mellem Kjøbenhavn

og Forstadskvartererne i den om

hand lede Retning, saa er det øjen

synligt, at »Passagen« i Hen seende

til de Masser, d e r passerer den,

maa være meget højt stillet.

Vor T egn ing er kun opfattet

u n d e r ganske almindelige Fo r

hold, men gaa ud i E fterm iddag

Kl. 4, naar Kanonslagene give Sig

nal til Adgang for Tivolis G ra tu

lanter. Den Stimmel a f Menne

sker, Sporvogne - un d e rtid en en

halv Snes paa begge Sider af Ga

den - Omnibusser, Ekvipager,

Droschker, de r krydse hv erandre,