77 / 111
Danmarks første sporvejslinie fr a
Frederiksberg til Trommesalen blev hurtig forlænget
indforbi Frihedsstøtten.
i 150-året for re fo rme rnes vedta
gelse blev indspillet en stavns
båndsfilm. 100 års jubilæet land t
som tidligere omtalt sted u n d e r
den store udstilling på det nedlagte
voldterræn og i Tivoli, og tusinder
af landboer var stævnet til Køben
havn og d rog med fane r og orke
stre i spidsen fra ban egå rden for
enden af J e rn b a n eg a d e til udstil
lingens hovedbygning. På selve j u
bilæumsdagen den 20.juni mødtes
bønderne på Christiansborgs ri
debane og drog i samlet optog til
Frihedsstøtten, anført af politiin
spektør Th e o do r Petersen og en
større ma rcherende forsamling af
ministre, medlemmer af bystyret,
professorer, præster og dommere
og adskillige and re rangspersoner.
I de meniges rækker sås nogle
hu nd red e københavnske arbejde
re, som symbolsk markerede soli
dariteten mellem den gryende ar
bejderbevægelse og det kæm
pende Venstre, selvom den bitre
politiske strid mellem det store
venstreparti og det lille regerende
Højre var suspenderet i anledning
af jubelåret.
Frihedsstøttens obelisk er af
sandsten, og det var figu re rne også
oprindelig; men de blev genskabt i
m a rmo r i 1872. Da monum en te t
blev ned tageti 1902 på g run d af de
kommende banearbejder, blev det
fornyet e nd nu engang. F riheds
støtten blev genopstillet i 1912,
men 5,3 meter længere mod syd
vest.
Slutteligt skal måske lige næv
nes, at der engang ha r været ræk
værk om Frihedsstøtten. Det
fremgår af tegningen til den kuri
øse Fritz Jiirgensen-tekst: »Æddu
tosse dreng! Du staaer nu og vælter
rakvirket!«
Frit skudfelt for kanonerne
Det blev i begyndelsen af dette af
snit nævnt, at der var åbent land
mellem volden og Vesterbro, da
Frihedsstøtten blev rejst. Det var
for at have frit skudfelt for kano
nerne på volden; men i samme
øjemed var det fo rbud t inden for
en vis demarkationslinie at op føre
g ru n dm u r e d e huse, der ikke
straks kunne rives ned eller b ræ n
des af i tilfælde af ijendtligt angreb
mod hovedstaden.
Den første demarkationslinie
77