80 / 111
gjør et forv irrende Ind tryk paa
enhver uvant«.
Det gør trafikken i dag i Vester
bros Passage sikkert også.
Også hvad bilismen angår, var
passagen markant placeret i den
tidlige udvikling. De første u d e n
landske bilister rullede denne vej
ind til København u n d e r en korté-
gekørsel fra Paris i 1902, og i Ve
sterbrogade, hvor nu Finansban-
ken har til huse, åbnede samme år
Danmarks første automobilfor
retning. Københavns første au to
mobildrosche fik fast holdeplads
foran Tivolis hoved indgang i
1903. I begyndelsen af 1920’rne
åbnede landets første benzin tank i
T rommesalen. Før den tid købte
man benzin på dunk e hos køb
mand en og and re fore faldende
steder.
I 1942 udskrev Københavns
Kommune en konku rrence om en
omlægning af Rådhuspladsen, og
hvis dens vinderp ro jekt var blevet
ført ud i livet, var trafikforholdene
i passagen blevet afgø rende æ n d
ret. V inderen var arkitekt Frits
Schlegel, der ville udvide R åd
huspladsen i dens fulde b redd e
helt ud til Frihedsstøtten! Det ville
altså betyde, at alle bygninger mel
lem Je rnban egad e og Tivoli skulle
væk, også Industribygningen, Wi
vex og Panoptikonbygningen, som
alle forsvandt mange år senere. I
midten af d en n e mægtige Råd
husplads skulle de r være et stort,
grøn t anlæg, og Frihedsstøtten
skulle flyttes ned midt i dette a n
læg, så den kom til at stå ud for
Tivolis hovedindgang!
Ifølge Schlegels plan skulle også
Muslingeskallen foran rådhusets
hoved indgang forsvinde - den
brolagte sænkning, der opfyldte
pladsen mellem Dragespringvan-
det og Vestervoldgade-siden. Det
var den eneste del af planen, der
blev fø rt ud i livet. I krigens slut
ning forsvandt Muslingeskallen,
men det var for at give plads til en
hel »negerlandsby« af b eton bun
kers til beskyttelse af civilbefolk
ningen i tilfælde af luftangreb og
a n d re krigeriske handlinger i sid
ste fase af det store opgør.
Det moderne bycenter
Hotel Astoria blev til på initiativ af
et af de store navne i Københavns
restaurationshistorie - Frederik
Viltoft, der i 1918 havde overtaget
ledelsen af Hovedbanegårdens r e
staurationsafdelinger. H an drev
disse til sin død i 1942, men var
samtidig medejer af Astoria, også
kaldet »Strygejernet« på g r u n d af
d en smalle byggegrund, fra dette
hotels opførelse 1934-35.
Viltoft var 1927-36 fo rm an d for
Hotelvært- og Re stauratørfo re
ningen i København. I 20’rne
gjorde han sig fordelagtigt be
mærket ved i en relativt frem sk re
den alder at tage studen terek sa
men og filosofikum - vistnok som
den første hotel- og restaurations
u d d a n n e d e i Danmark.
Efter Astorias indvielse i april
1935, de r satte gevaldig skik på
sydsiden af Frihedsstøttens omgi
velser, vedblev de usle barakker at
skamfere passagens nordside,
hvorfra de fortsatte ned ad den
ene side af Hammerichsgade, lige
som de r var bazarbygninger på
begge sider af Vester Farimags
gade og den ene side af Meldahls-
gade.
Endelig i 1950 begyndte man at
sløjfe d en ne mærkværdige p ræ
rieby, og tre år efter kunn e man
påbegynde indflytningen i de store
forre tn ingse jendomme Cen trum-
g å rden og Buen, sidstnævnte med
navn efter Vester Farimagsgades
unde rfø ring . På dette om råde
havde et konsortium med engelsk
kapital i ryggen allerede i 1931 fo
reslået at bygge en mægtig fo rr e t
ningsejendom hen over b an eg ra
ven, men DSB havde modsat sig
projektet.
Nogle år efter faldt barakken
ved siden af, der havde r umm e t
kaffesalonen Lido, og Hotel Royal
blev rejst på stedet. Ned langs
Hammerichsgade blev de interi-
80