76 / 111
fjernes, omend forsigtighed efter
Stampes opfattelse bød foreløbig
at nøjes med at indsk rænke dets
varighed.
Det førte til nedsættelsen a f en
landbokommission, hvori både
S tampe og Reverdil fik sæde; men
kort efter det første møde faldt
Reverdil i un åd e hos kongen, fo r
mentlig på g r u n d a f chikane fra
monarkens nye ryggesløse venner,
og blev skammeligt bortjaget af
landet. Kommissionens arbejde
førte ikke til noget, og med kon
gens tiltagende sløvhed forsvandt
de lyse udsigter for bondens sag.
Da kongens livlæge, Struensee,
tog magten, fyrede han reg e rin
gen og dens kommissioner, men
nedsatte straks efter sin egen lan d
væsenskommission, de r var indstil
let på drastiske re fo rm e r til fo r
bed ring af bondens stilling; men
Struensee blev styrtet og henrettet,
og u n d e r den reaktionære Guld-
bergs styre i de næste 12 år stod
sagen i stampe. Da Gu ldberg var
fjernet, og k ronprinsen , den se
nere Frederik VI, havde taget
magten, rykkede S tampe og A.P.
Bernsto rff frem i første række
som medlemmer af statsrådet.
Bernsto rff var nevø til den tidli
gere udenrigsminister J.H .E .
Bernstorff, som Struensee havde
fjernet. Den ældre Bern sto rff var
fra 1764 ejer af Bern sto rff gods i
Gentofte sogn og gennem fø rte al
lerede 1765-67 bøndernes selveje
på b rodersønnens kraftige anbefa
ling og måske direkte tilskyndelse.
S tampe var blevet for gammel og
svagelig og blev ikke til megen nyt
te; men kronp rin sen var ivrig efter
at komme i gang med b o nd e re
f o rme rne, »alt for ivrig«, mente fi
nansminister Ernst Schimmel-
mann , der dog ellers selv var en
varm tilhænger af bondefrigørel
sen. En and en af sagens solideste
støtter var grev Christian Ditlev
Reventlow, der havde været en
h å r d opd rage r for F rederik VI
u n d e r hans m indreårighed , men
som havde indført bond e re fo rme r
på godset Christianssæde på Lol
land, straks efter at han havde a r
vet det i 1775.
Den 25. august 1786 nedsattes
den såkaldte store landbokommis
sion, d e r som sekretær havde Ch ri
stian Colbjørnsen. Den arbejdede
hu rtig t og målbevidst, og den
20.juni året efter udsendtes i den
syge Christian V I I ’s navn en befa
ling, hvis første p a rag ra f indledtes
med ordene: »Stavnsbåndet til
godserne skal aldeles ophø re fra
den 1. j a n u a r i år 1788 ...«
Frihedsstøtten
G rund s te nen til Frihedsstøtten til
m inde om stavnsbåndets o p hæ
velseblev n e d lag td en 31.juli 1792.
Det skete på den måde, at k r o n
prinsen anbragte en guldplade i
grund stenen s ene r um og justits
råd Ove Malling kronprinsens
fødselsmedalje i det andet. På
gu ldpladen står, at Christian VII
»løste Danmarks bonde stand fra
stavnsbåndet ved lov«. Stenen blev
m u re t til u n d e r idelige d røn fra
kanoner på Vestervold.
Da kronp rin sen forlod stedet,
var hele vejen ind til Ve sterport og
videre ind gennem byen til slottet
bestrøet med blomster.
Mindeobelisken var tegnet af
Nicolai Abildgaard, og a f de fire
kvindefigurer ha r Nicolai Dajon
u d fø rt
Tapperheden og Borgerdyden,
J oh ann es Wiedewelt
Troskaben
og
Andreas Weidenhaupt
Jorddyrk
ningsfliden.
Reliefferne på soklen,
de r er af norsk ma rmo r, skyldes
Wiedewelt og Weidenhaupt. A f in
skriptionerne mæ rker man sig sær
lig de be røm te ord:
»Kongen bød, at stavnsbåndet
skal ophø re, landbolovene gives
o rden og kraft, at den frie bonde
kan vorde oplyst, flittig og god,
hæderlig bo rger, lykkelig«.
I nd ledn ing so rdene »Kongen
bød« blev benyttet som titel, da der
76