71 / 111
var blevet eksp rop riere t til de om
fattende banegårdsanlæg, sin in d
kørsel. Gå rden blev ind rette t til
sangerindeknejpe med særlig a p
pel til de mænd , d e r havde tilknyt
ning til n a bog rund en , kvægtorvet
Trommesalen. Glacisholm blev
nedrevet i 1870’erne. Hvor gå rden
lå, er de r nu fortov og gade foran
indgangen til Ve sterport station.
En kommission, der var nedsat i
1886, anbefalede i sin betænkning
et par år efter at anlægge en ny
godsbanegård i Kalveboderne. Det
havde general H .T .W en ck , de r
var medlem a f De sjællandske
Je rnban e rs direktion, foreslået al
lerede i 188 1i en a nd e n kommissi
on, hvori han selv var d en ne tankes
eneste tilhænger. Det blev hans
søn, arkitekt Heinrich Wenck, der
kom til at op fø re den ny godsba
negård, som åbnede 30. september
1901 på in ddæmme t område. Den
blev popu læ rt kaldt »de tre porte«
og blev nedlagt i 1960’erne, da den
nuvæ rende blev op fø rt på samme
sted.
Wenck mod tog eckersbergme-
daljen for a nd en gang for dette
byggeri. Første gang havde han
fået den i 1898 for sine tegninger
til stationerne på Kystbanen mel
lem Klampenborg og Helsingør.
Det blev Heinrich Wenck, der også
kom til at bygge den ny hovedba
negård mellem Bernstorffsgade
og Reventlowsgade, om tren t sam
me sted som den første lå.
Det rene Klondyke
I 1910 udskrev Københavns
Kommune en konkurrence om det
bedste projekt til anvendelse af det
store banegårdsterræn, når det
blev ledigt. Der indkom en
mængde forslag til at skabe en ny,
mode rne bydel i tilslutning til den
kommende hovedbanegård med
pragtbygninger og storslåede bou
levarder, hængende haver og a r
kader og b roer og tunneller til re
gulering af den fremtidige store
trafik i det ny kvarter på Vester
bro.
Alle de indkomne forslag blev
udstillet i rådhushallen. Vindere
blev arkitekterne Egil Fischer og
Holger Rasmussen og afdelingsin
geniør O.K.Nobel. Ifølge deres
projekt skulle Vesterbrogade deles
i to gader med et bredt, grønt an
læg med cyklestier i midten, og
Bernstorffsgade skulle viderefø
res gennem en kolonnade på den
anden side af Vesterbrogade og
ligeledes Reventlowsgade på den
venstre side af den kommende
Boulevardbane. Ud mod Sankt
Jørgen s Sø, hvor de r havde været
lokomotivremiser, skulle der op
føres en stor koncert- og udstil
lingsbygning. Den øvrige del af
te rræne t skulle udlægges til blan
det bebyggelse med b rede gader
ført efter k rumm e linier, som man
anså for at være af b ed re arkitek
tonisk virkning end rette. Midt
inde i kvarteret mellem F riheds
støtten og Gyldenløvesgade skulle
der ligge en Sankt Jørgen s Plads,
hvor en kirke eller et folkebibliotek
kunne få »en smuk og rolig belig
genhed«.
»Vi glæder os til vor Concorde-
plads,« skrev Johanne s V. Jensen i
Illustreret Tidende
22.januar
1911. H an beskrev Herholdts
»fine gamle bygning« som en
skrækkelig kasse og glædede sig
over den kommende hovedbane
gård:
»Fige over for på den and en side
af gaden rejser sig den ny, ikke køn
men ny, rummelig og lys, topmo
derne, og den skal være po rten til
København ... Den gamle og den
ny tid tager mål af h inanden tværs
over Vesterbrogade, den ene stil
fuld, men for lille, den and en med
alt i orden , omend ikke beund ret.
Det kommer nok«.
Digteren glædede sig til at skulle
træde ud af en banegård med et
mode rne bybillede for øje i stedet
for »at slippes gennem den gamle
banegårds triste rottegange ud på
regnpytterne foran Nationals ynk
værdige facade«.
Han kom ikke til at se en mo
71