Je rnbanen i København
Københavns første banegård
Nogle af de vigdgste kapitler i
dansk jernbaneh isto rie h a r udspil
let sig på begge sider af Vesterbros
Passage, og der skrives stad igjern -
banehistorie her, al den stund
Boulevardbanen passerer u n d e r
Vesterbrogade mellem Hovedba
negå rden og Vesterport station.
J e rn b a n e n begyndte sin sejrs
gang i det egentlige Danmark -
Holsten havde haft je r n b a n e siden
1 8 4 4 - ved åbningen a f banen mel
lem København og Roskilde, der
skete i overværelse af kong Ch ri
stian VIII og hans gemalinde den
26.ju n i 1847. Den første banegård
lå tæt op til det, de r indtil ombyg
ningen i 1977 var ankomsthallen i
den nuvæ rende hovedbanegård,
ragende en anelse ind på dennes
senere område. Bygningen lå med
gavlene mod no rdøst og sydvest,
og der var spor gennem begge
åbne gavle - mod øst til et par r a n
gerspor ved Tivolis hegn og mod
vest ud syd om den daværende be
byggelse på Vesterbro i re tn ing af
Valby.
Straks efter starten passerede
toget i gadeplan Tømmerpladsvej,
som førte ud til Københavns tøm
merpladser, der lå på en ø i Kalve
boderne, adskilt fra land ved
tømmergraven gennem nuvæ ren
de Tietgensgade. Vejen fik nu
navne forand ring til Jernbanevej
og kom senere til at hedde Revent-
lowsgade.
Jernbaneselskabet var ikke stats
ligt, men grundlagt af Indu stri
foreningen i 1844. Der sad dog
en rep ræsen tan t for staten i banens
direktion. Stedet, man valgte til
placeringen af den københavnske
banegård, var den gamle D ron
ningens Enghave, som Tivoli også
ragede godt ind på. Om råde t var
sammen med Kalvehaven langs
kysten overtaget af Christian IV
ved mageskifte 1621 og blev se
nere af d ronn ing Sofie Amalie be
nyttet til anlæggelse a f en lysthave.
Efter kommuna lfo ro rdn ingen i
begyndelsen af 1840’rne blev Kal
vehaven og Dronningens Enghave
lagt ind u n d e r Hvidovre sogn i lig
hed med Kongens Enghave og
Valby og administreret af Køben
havns amt, et forhold, de r delvis
blev ænd re t kort tid efter ved j e r n
baneanlægget. Først i 1857 blev de
to om råde r atter helt indlemmet i
København, som de havde været
bymark for indtil 1621.
Mens ban egå rden i Roskilde var
en statelig bygning af sten i to eta
ger, blev Københavns banegård
op fø rt af træ i kun én etage. Den lå
nemlig ud e i demarkation sterræ
net og skulle hastigt kunne ned ri
ves eller brændes af i tilfælde af
fjendtligt ang reb mod den befæ
stede hovedstad. Da bygningen
blev revet ned i 1864, blev den gen
op fø rt i Gudh jem på Bornholm
som sommerbolig for en tysk gros
serer. Den er nu indrettet som
pensionat og kaldes ganske åben
hjertigt »Bornholms grimmeste
bygning«! Det må dog noteres, at
tyskeren ikke lod bygningen sætte
sammen helt på den måde, den
havde frem træd t fra starten i
Dronningens Enghave.
Den anden banegård
Forud for opførelsen af Køben
havns anden b anegård gik års fo r
beredelser, diskussioner og u d a r
bejdelser af diverse planer. J e r n
baneselskabet med direktør Viggo
Rothe i spidsen havde i 1857 fået
koncession på et baneanlæg mel
lem København og Helsingør;
men den forsigtige Rothe nøjedes
foreløbig med at detailprojektere
en dyrehavsbane, som ville være
særdeles rentabel om sommeren
og kunne ligge stille om vinteren.
Han ville have den til at udgå fra
67