VesterbrosPassage

havn var ind rette t a f Vilhelm

Pacht og B e rnh a rd Olsen. Sidst

nævnte blev foretagendets første

direktør, men han blev i 1898

afløst af Pacht.

B e rnh a rd Olsen havde som u n g

frekventeret kunstakademiet, men

det var som a rrangø r, han blev

kendt i hovedstaden. F ra 1868 til

1885 var han kunstnerisk direk tør

for Tivoli, samtidig med at han

1 8 7 4 _ 7 6

var kostumier ved Det

kongelige T e a te r og en tid også

ved Casino. Olsen gjorde Worsaae.

chefen for Museet for nordiske

Oldsager, opmærk som på sven

skeren Hazelius, de r arbejdede

med at skabe et museum for folke

ligt nordisk kulturliv. Worsaae gav

ham i opd rag at starte noget lig

nende til en udstilling i 1879, og

det, B e rnh a rd Olsen nåede at

samle og o rdn e , kom til at d an ne

g rundlaget for Dansk Folkemuse-

um, der åbnede samme år som Pa

noptikon og i samme bygning.

B e rnh a rd Olsen g rund lagde

også en friluftsafdeling, først i

Kongens Have, men siden flyttet

til Sorgenfri, hvor den blev til det

frilandsmuseum, vi kender i dag.

Han trådte tilbage fra dets ledelse i

1920, og museet blev en afdeling

u n d e r Nationalmuseet, d e r var

danne t i 1892 på basis a f museet

for oldsager. B e rnh a rd Olsen

døde i 1922 i en alder af 86 år.

Vilhelm Pacht var oprindelig i

bogtrykkerlære, men nåede også

at blive lærling hos en m a rm o r

hu gg e r og hos en porcelænsmaler,

før han i 1862 blev ansat på Den

kongelige Porcelainsfabrik, hvor

han arbejdede i fem år. H an frek

ven te rede samtidig kunstakade

miets malerskole og debu te rede

som maler på Charlottenborg i

1866. Selvom han vedblev at male

livet igennem, trådte denne

kun start dog hurtigt i b a g g r u n

d en i han s tilværelse.

I 1874 op re ttede Pacht en r e

p roduktionsanstalt og i 1887 en

fabrik for tryksværte og tube fa r

ver til kunstnere, som h an ledede

til sin død. I 1896 blev han tillige

direk tør for Kjøbenhavns P ano ra

ma, de r fik til huse i en kuppelbyg

ning i J e rnban egad e mellem to

a n d re kuppelbygninger, Dagmar-

teatret og Cirkusbygningen. T o år

efter blev han Olsens efterfølger

som direktør for Panoptikon.

Vilhelm Pacht var den første i

Danmark, der fremviste levende

billeder. Det foregik i en træ

bygning foran rådhu set, d e r var

u n d e r opførelse - et levn fra

1888-udstillingen, som i vinteren

1895-96 havde været benyttet af

Den frie Udstilling. Pacht kaldte

hytten Kinoptikon, og den nævnes

i reglen som Københavns første

biograf, selvom den ikke mindede

meget om de filmsteatre, vi siden

h a r kendt, hverken i det ydre eller

det indre. De levende billeder blev

ikke projicerede op på en skærm,

men blot fremvist inde i en kukkas

se, som kun en enkelt ad gangen

kunn e kikke ind i mod en beske

den betaling. Um iddelba rt efter

Pachts spæde begyndelse in d re t

tedes Danmarks første rigtige bio

g raf i Købmage rgade 65.

Skønt Pacht næppe tjente meget

på sine levende billeder, d e r ikke

vakte synderlig opmæ rk somhed ,

blev han dog en meget velhavende

m and i kraft af sine foretagender.

Da han døde i 1912, knap 70 år

gammel, testamen terede han sin

villa i Holte til fribolig for ub em id

lede kunstnere.

Panoptikonbygningen bevarede

sit navn, selvom p an op tik on ’et blev

ud k o n k u rr e r e t af biograferne. I

1934 ind re ttede dagbladet Soci-

al-Demokraten en telegramhal og

annoncecentral i bygningen, der

op gennem årene var en af byens

store, kendte forretn ingsejen

domme.

Sent om aftenen den 4.ja n u a r

1950 blev bygningen r am t af en

voldsom b rand , de r tiltrak tusin

de r af tilskuere, idet flammerne

slog op gennem taget netop på den

tid, da folk kom ud fra biografer

og teatre. Ilden var b r u d t ud i et

tagværelse, hvor en ældre dame,