VesterbrosPassage

den lette musiks guldalder her i

Danmark , og den blev dyrket efter

alle kunstens regler i Wivex med

fire koncerter for fulde huse i

døgnet. Og om aftenen dansede

publikum til tonerne af T eddy Pe

tersens store orkester, d am e rne i

de dyre robe r og mændene i smo

king, de r skulle sidde, som om den

var smurt på med en pensel.

Kapelmesteren var lykkelig, da

han u n d e r b rand e n i 1943 fik r e d

det alle sine kostbare noder, hvo r

a f der var talrige specialarrange

menter og håndsk revne m a n u

skripter, som var uerstattelige. De

var beskadigede a f røg og vand,

men lod sig næsten alle re k o n

struere. Teddy Petersen, de r på

det tidspunkt havde dirigeret

orkestret i Wivex i tolv år, vendte

tilbage til det genop fø rte etablisse

ment, men forlod det i 1947 og

gik over til radioen.

»Tiden er løbet fra gaffel- og

bøfmusikken,« sagde han senere,

da h an blev spurgt, hvorfo r han

forlod den restaurant, hvor han

havde fejret så store triumfer og

var blevet Danmarks mest p o p u

lære kapelmester. T id en var ikke

alene løbet fra d en ne særlige ser

vering af den lettere musik, men i

nogen grad fra begrebet sto rre

stau ran ter i det hele taget. Pinen

blev for Wivex’ vedkommende

trukket ud til ind i 60’erne.

30. september 1964 sluttede

man af med en festaften med over

1000 deltagere, og der blev nu

bare en Wivex Pop tilbage, hvor

man kunn e drikke en bajer, der

var billigere end i mange a f byens

tredierangs værtshuse. Den store

sal mod Bernstorffsgade blev be

nyttet til en auktion over det kost

bare inventar fra Wivex og det

knap så kostbare indbo fra Scan-

dia, de r også nylig var lukket. Si

den blev salen benyttet som »mar

skandiserbutik«, som fo rm anden

for tjenerfo rbund e t udtrykte det.

Han så naturligvis hellere en re

stau ran t på det berømte sted end

det udstillingslokale, den store sal

var blevet d eg rad eret til.

Restaurant kom de r også igen,

efter at overborgmester U rban

Han sen en tid havde puslet med

tanken om at bygge et stadsteater

her, men havde valgt et eksiste

re nd e teater i stedet som byens

scene. Den lange fløj mod B e rn

storffsgade måtte væk, fordi ga

den skulle udvides. En ny bygning

blev op fø rt lidt længere tilbage,

den gamle pavillon til højre for T i

volis indgang blev restaureret, og

»en serie slatne pavilloner«, der

ligner »et stævne mellem pølse

vogne i luksusudgave«, som H e n

rik Sten Møller udtrykte det i

Politiken,

kom til at danne den a r

kitektoniske del af hjørnet af

Bernstorffsgade og Vesterbros

Passage.

I de ny bygninger og den r e

stau rerede pavillonbygning blev

der indrettet ikke fæ rre end otte

re stauranter, de r u n d e r fælles

navnet Wivex åbnede på det be

rømte hjørne i marts 1971. Det var

Wivex Gou rm e t Restaurant, Bistro

og Veranda, Wivex Festlokaler,

Wivex a p e ritif en, Tivoliklubben,

Pandekagehuset, Risten og Georg

V Bar, »det elegante Københavns

nye mødested«, d e r lå i kælderen.

Risten lå ud imod Bernstorffsgade

og var naturligvis opkaldt efter

den, de r omtaltes i den gamle vise

Manden på risten.

Der var slået et stort b rød op - alt

for stort, skulle det hu rtigt vise sig.

De første forpag te re af de mange

af Tivoli ejede re stau ran te r måtte

overlade fo re tagendet til en bri-

tisk-japansk koncern, d e r o p re t

tede et dansk aktieselskab alene

med det formål at overtage fo r

pagtningen. På en generalfo rsam

ling 6 .april 1975 meddelte man

Tivoli, at selskabet likviderede.

På en stor auktion i det gamle

Bellacenter i feb rua r 1976 kunne

man annoncere »hele etablisse

mentets næsten nye, eksklusive r e

staurationsinventar« til salg. Efter

en gennemg ribende ombygning

blev dø ren e atter lukket op, men

denne gang til tre biografer med