58 / 111
som re stau ran t efter krigen, da
man igen kunne få materialer til
den store genopbygning og den
stilfulde indretning , ud en hvilken
man ikke dengang kunne forestille
sig et etablissement u n d e r navnet
Wivex. Indvielsen af det genop-
standne Wivex skete den 6. no
vember 1946.
Nimb
Det vil h e r være på sin plads at
fortælle lidt om Nimb, de r i hvert
fald i F rode Petersens tid h a r k u n
net ko nk u rre re med elegancen i
hans største forretn ing, Wivex. I
bogen
Mit København
skrev Carl H.
Clemmensen i 1939, at Nimb var
»uden sammenligning byens fine
ste aftenrestaurant«. Den h a r nok
siden sin start været en betydelig
ko nk u rren t til Wivex, som den i
1935 kom til at gå h å n d i h å n d med
og kom til at afløse efter b r a n d k a
tastrofen i 1943.
Restauranten var grund lag t
inde i selve Tivoli af Vilhelm C.
Nimb, de r var søn af en r ugb rø d s
bager og senere ejer af Nyholte
kro. Vilhelm giftede sig med Lou
ise fra Holstebro, d e r allerede som
17-årig ved svigerfars død rykkede
ind som krokone i Nyholte. Ægte
pa rre t Nimb gjorde deres kro be
røm t ikke blot som udflugtssted
for københavnere om sommeren,
men også som et ypperligt mad
tempel, og det varede ikke længe,
før København havde indfanget
dem. H e r blev de e fte rh ånd en le
de re af en lang række store r e
stau ran ter - Rigsdagens restau
r a n t (Snapstinget i Christians
bo rg før b r a nd e n i 1884 blev i r eg
len blot kaldt Conditoriet), Stu
den te rfo ren ingens, Indu strifo re
ningens og restau ran ten på Klam
penbo r g Væddeløbsbane samt Di
van II i Tivoli om sommeren.
Louise skrev en række koge- og
syltebøger, hvoraf måske
Tolv op
skrifter om tomater
(1900) er den
mest bemærkelsesværdige, efter
som h u n var en af de første, der
anvend te denne frug t i hu sho ld
ningen. H u n fik dem fra gartner
Suh r i Tårnby , pioneren blandt
danske tomatgartnere, der var
glad for, at københavnerne af sel
veste fru Nimb fik at vide, at toma
ter ikke var giftige.
I et kuriøst bogværk fra 1895,
Kogebog fo r musikalske husmødre,
hævdes det i en visetekst, at fru
Nimbs mad bliver så god, fordi
Georg Lumbye spiller, mens hun kar
tofler piller.
Æg tepa rre t Nimb var kendt i
hele byen og vandt mange trofaste
venner, blandt dem H e rm an
Bang, der en overgang boede hos
dem og betragtede fru Nimb som
sin moderlige veninde. H an skrev i
deres hjem d e b u trom an e n
Håbløse
slægter,
d e r blev konfiskeret som
usædelig i 1880. Også dø trene
Hen riette og Zerina Nimb var me
stre udi madlavningens kunst.
H e rm a n Bang skrev engang til
Henriette:
Det er forfærdeligt, hvad du
laver,
dog tidens tand ej din nimbus
gnaver,
thi skønhed sm inde r du sat dig
haver
i fede kinder og r u n d e maver.
De to søstre overtog restau ran ten ,
efter at fo ræ ld rene var døde, Vil
helm Nimb i 1900 og hans kone i
1903. De flyttede den i 1909 til den
ny bazarbygning, som Tivoli havde
ladet op fø re ud til Bernstorffsgade
kort efter d enne gades anlæggelse
Delod i 1913 fo rre tn ingen
overgå til et aktieselskab.
I bogen
København under Buelam
perne
mindes københavne rjou rna
listen Viggo Schiørring fr'k. Zerina
Nimb som en herlig fortæller. H u n
fortalte engang journalisten, at
hu n en dag havde råbt ud gennem
køkkenlemmen: »Hvor bliver dog
den torsk til grev Frijs af?« - og fået
svaret fra den elegante, men fo r
mentlig lidt betu ttede kongelige
staldmester: »Men søde frk. Nimb,
jeg står jo her!«
58