56 / 111
»En lille gnist fra et elektrisk kas
seapparat, en ganske ubetydelig
k o rts lu tn in g - det var begyndelsen
til den b r a n d i restau ran t Wivex,
som nu h a r gjort 300 mennesker
arbejdsløse og ødelagt værdier for
millioner. Enhver, der hø re r om
nattens brandkatastro fe, vil føle
sig be rø rt deraf, for Wivex var
me re end blot og bar restaurant.
Den var blevet en institution,
kendt over hele Europa og fast
knyttet til København, akkurat
som Tivoli er det.
Og titusinder vil mindes festlige
stunde r i den smukke restaurant,
af hvilken der nu ikke er ande t til
bage end røgsværtede gobelin-la
ser, ødelagte bryslertæpper, aske,
b rædde r og knust glas.
Klokken var lidt over ni (21), da
det begyndte. Fyrmester Witten-
strøm, som var en af de få, de r var
tilbage i restau ran ten , bemæ rkede
en svag lugt af b ræn d t gummi. Der
blev lidt senere observeret en tilsy
neladende ubetydelig b r a n d bag
bufféten, der ligger lige over for
musiktribunen i restaurantens
midte. Han løb, assisteret a f få a n
dre assistenter, hen efter b r a n d
slukningsmateriel, og imens greb
flammerne om sig med fo rfæ r
dende hast.
Brand inspektør Amnitzbøll,
som ledede det store slukningsar
bejde, hvorved 60 b r a n dmæ n d var
beskæftiget natten igennem, fo r
talte i morges til Aftenbladet om,
hvad d e r videre var sket:
Uheldigvis var den b rand slan
ge, Wivex selv r ådede over, og som
blev benyttet af funk tionæ rerne
ved de første forsøg på at slukke
ilden, ikke lang nok. Den skulle
sættes til en hane, som er placeret i
den fløj af bygningen, der ligger
langs med Bernstorffsgade, men
den kunn e som sagt ikke nå hen til
brandstedet.
Imidlertid blev brandvæsenet
alarmeret, og vi kom til stede. Det
så såmænd ikke særlig betydeligt
ud, men så skete der det, at ilden
fo rp lan tede sig op til loftet, hvor
der er et langt hu lrum , om tren t
som en lang trækkanal. Det hele
består af tørre, gamle træb rædder,
rø rfletninger og puds, og det var et
let bytte for flammerne, som åd sig
med lynets hast hen mod den lange
fløj, som strækker sig fra Vester
brogade op mod hovedbanegår
den. Og h e r var der rig næring til
ilden, som bredte sig til et flamme
hav, der ødelagde alt«.
B rand en fik et forløb, de r kunne
minde om b rand en på Christians
bo rg slot i 1884. Også he r var det
lange trækkanaler, de r havde fået
ilden til at brede sig katastrofalt på
kort tid, ligesom det var den let
fængelige trækonstruktion, der af
stedkom katastrofen. På lignende
måde udviklede sig siden b ra nd e n
i Panoptikonbygningen på den
anden side af Bernstorffsgade.
Wivex var før b r and e n med sine
1400 pladser den af alle det n o r d
lige Europas re stau ran ter, d e r r å
dede over det største samlede gulv
areal, og den var i det hele taget
blandt verdens største r e s ta u ra n
ter. Ifølge de mange journalister
og and re gamle københavnere,
der berettede om etablissementet i
aviserne efter b rand en , havde Wi
vex trods sin størrelse ikke virket
kolossal, snarere præget af »lun
dansk hygge og intimitet«. Alt var
gedigent - de udsøgte tæpp er var,
hvad de gav sig u d for, nemlig me
get kostbare. I loftet sad h u n d r e
der af små lamper i lange geledder
og supplerede de fo rn emme pris-
melysekroner, d e r blinkede i væg
genes guldindvirkede spejle.
Fo rfatteren Otto Rung mød te i
Wivex »et stamfast publikum med
det præg, som er ganske enestå
ende hvorsomhelst: den demo k ra
tiske stilfuldhed! H jemmets hyg
ge, selskabslivets elegance blev en
gang lovet københavnerne a f en
popu lær hotelejer. Det er løst her i
Vesterbros Passages store feststed
- og ellers ikke noget andet sted i
en europæisk storby«.
Den store restau ran t mod
Bernstorffsgade var fuldstændig
udb rænd t, ligeledes køkkenet i
56