52 / 111
restaurations mange gæster fra
ind- og udland. I 1912 blev en ny
fløj bygget vinkelret på den gamle,
altså ned ad d en ny Bernstorffsga-
de, der lå betydelig længere inde
mod Rådhu sp lad sen end den
gamle Bernstorffsgade fra forrige
å r h un d red e , de r udgik fra Fri
hedsstøttens rund ing.
Med denne store udvidelse var
Wivel blevet den største re stau ran t
i Skandinavien, og den var mellem
de berømte steder i Europa. De
10.000 i årlig leje var blevet til
135.000 kroner, og alligevel var
Wivel en guldgrube.
Carl Wivel, der havde været m e
get aktivt støttet af sin kone Serine,
en datter af en københavnsk kaf
fevært, trak sig tilbage i 1916 som
en hovedrig mand for at nyde sit
otium. H a n døde i 1922 u n d e r et
ophold i Monte Carlo, knap 78 år
gammel.
Wivel havde allerede i adskillige
år haft sin nevø Anton Petersen
som kompagnon , da han trak sig
tilbage fra ledelsen, og Petersen
fortsatte alene til sin bratte død ved
en bilulykke i 1929. H an blev efter
fulgt i direktørstolen af sønnen
F rode Petersen, hvis første opgave
var at vælge et nyt navn til etablis
sementet. Det var sin sag, eftersom
det gamle navn var næsten lige så
kendt ud e omkring i ve rden som
navnet Tivoli og lige så snævert
fo rb un de t med m indet om Kø
benhavn for tusinder af velbeslå
ede turister. Der var sket det, at en
datter a f Serine og Carl Wivel ikke
ønskede at lade re tten til at benytte
familienavnet overgå til den ny le
der.
Der indløb på op fo rd ring en
strøm a f breve med navneforslag,
og Petersen stoppede op ved nav
net Wivet; men det viste sig, at der
også var en slægt, de r havde be
skyttet dette navn og ikke ønskede
det overført til den berøm te r e
staurant. Wivax var en nærlig
gende mulighed som ud tryk for vi
talitet; men F rode Petersen syntes
ikke, vokalerne stod godt til h in
anden. H a n valgte navnet Wivex.
»Det betyder slet og ret ex-Wivel«,
forklarede han.
Tippe Lumbye og gullaschtid
I det bevægede tiår 1908-18 var
det T ip p e Lumbye, de r svang takt
stokken i Wivel. H an efterfulgte
sin far, da Georg Lumbye blev
ram t af et n e r v e s amm enb ru d , men
havde iøvrigt spillet i dennes orke
ster hver vinter siden 1905.1øvrigt
havde T ippe, hvis døbenavn var
T heodo r, haft sin musikalske de
bu t i Tivolis koncertsal allerede
som 13-årig. H an spillede citherso-
loen i sin farfars »Drømmebille-
52